i min aktuelle egenskab af fungerende vicevært her i lokalområdet skulle jeg sammen med en anden vicevært i forgårs håndtere storskrald. Og storskrald indeholder ofte en lang række ting, der egentlig burde gå til genanvendelse. Således faldt vi for eksempel over to store indkøbsposer, der var fulde af bøger. Studiebøger, blandt andet til informatik og datalogi, hvoraf nogle – ved jeg – er rigtig dyre amerikanske vejledninger i anvendelse af diverse software-programmer. Bøger, der let løber op i 4-500 kr. stykket.

Men – og det var egentlig derhen jeg ville – ud af en af poserne faldt en lille, ganske slidt bog, som jeg strakte fandt noget genkendeligt ved. Det var nemlig en bog indeholdende fortællinger om lille sorte Sambo. Og jeg genkendte straks farvevalg og streg, og kunne ikke lade være med at bladre i bogen, og så faldt jeg over historien om lille hvide Rikke.

Historierne om lille sorte Sambo, der er skrevet af skotten Helen Bannerman (1862-1946), er en af de bøger, der har været genstand for anklager om racisme, og som derfor – med hele krænkelseskulturens vægt skulle henvises til historiens losseplads. Og ingen tvivl om det, at fremhæve at Sambo er sort er da tegn på datidens almindelige racisme. For dengang (bogen udkom oprindeligt i 1899 og er blevet oversat og flittigt genoptrykt langt ind i det tyvende århundrede) var det almindeligt at være racistisk i den forstand, at man omtalte andre folkeslag end ens egen som farvede (sorte, gule, røde), men altså også ens egen – den hvide. Sjovt nok husker jeg ikke, at vi dengang i min barndom læste om lille hvide Rikke, men måske var hun bare ikke så interessant som den lille indiske dreng ved navn Sambo (ja, han er inder, ikke afrikaner, og Helen Bannerman boede en stor del af sit liv i Indien og skrev som regel med Indien som inspirationskilde).

Racistisk eller ej, så fik jeg lyst til at få fat i en intakt kopi at netop denne bog, der var på vej til forbrændingen. Bare for at genopleve barndommens glæde ved den muntre og kulørte historie om pandekager og tigre. En historie de færreste yngre generationer får lov til at fornøje sig over.