På vej ud at købe ind kom jeg forbi en ny pladebutik i udkanten af Århus. Og kunne selvfølgelig ikke lade være med at følge opfordringen på døren – “Kom bare ind!” – og gå ind for at ose lidt i sagerne. Og selv om der var lidt genkendelsens glæde over det, så var det alligevel ikke som det var engang, da der var mange pladebutikker. Udvalget var pænt, men langt fra så stort som man kunne opleve det i vinylernes storhedstid. Og udvalget var også mere begrænset. Dengang kunne man være heldig at se en kunstners samlede udgivelser. Her var det mere spredt fægtning med en hel del genudgivelser af klassiske album – fx Paul McCartney, Bob Dylan, ABBA og Carole King – og en tilsvarende mængde nye udgivelser af navne, jeg ikke kender eller har hørt om.

Og så var prisniveauet et andet. Typisk kostede et enkelt album omkring 150 kr. Og dobbeltalbum tilsvarende højt. Og selv om man tager højde for inflation og tidernes skiften, så er der stadigvæk tale om en højt prisniveau. Man følte sig ikke tilskyndet til at gå hjem med ti album som dengang i fortiden. Allerhøjest et enkelt album. – Men selv om fristelsen da var til at mærke, så holdt jeg mig i skindet, for der var ikke noget, som jeg rigtig følte, jeg manglede i min lille samling derhjemme. Men sjovt var det nu, igen at stå der og bladre gennem stakkene.