Så blev jeg færdig med Joe Boyds erindringsbog White bicycles – making music in the 1960s fra 2006. Jeg fandt den på en obskur antikvariatside og købte den, fordi jeg havde læst positive omtaler af den, og fordi den nu firsårige Boyd er en vigtig figur i tressernes musikmiljø. Han startede sit eget pladeselskab, Hannibal Records, og producerede en lang række store navne – Pink Floyd, Fairport Convention, Sandy Denny, Richard Thompson, Nick Drake, The Incredible String Band, R.E.M., Vashti Bunyan, John and Beverley Martyn, Maria Muldaur, Kate & Anna McGarrigle, Billy Bragg, James Booker, 10,000 Maniacs med flere. Og som turnémanager og producer følger man ham fra de første arrangementer med amerikanske bluesnavne i de tidlige tressere og helt frem til det tidspunkt, hvor han til dels forlader musikbranchen til fordel for filmbranchen i 1980’erne. Og man får et flot vue over epoken og et kærligt, men også kritisk blik på kulturen og persongalleriet – og han kommer i kontakt med gud og hvermand – i de år.
Og så er bogen fuld af sjove, informative anekdoter. Som fx da Joe Boyd kommer på sporet af svenske Hep Stars (med Abba-medlemmet Benny Andersson). Boyd er hjemme hos John Sebastians ex-kone Lorey og de spiller grammofonplader for hinanden. Og efter at have lyttet til Nike Drakes Five Leaves Left, som Boyd producerede, kommer Lorey i tanke om Hep Stars’ sang “Sunny Girl”, som – i følge Boyd – er “en tydelig kopi af Sebastian’s ‘Daydream'” (det kan jeg nu ikke høre…). Og de kan lide sangen og er især optaget af, at sangeren – Svenne Hedlund – minder dem om dels Nick Drake og dels John Sebastian (det har jeg også lidt svært ved at følge dem i…).
Og episoden fører til, at Boyd senere – da han er i Sverige med Mothers of Invention – kommer i kontakt med Hep Stars og også Björn Ulveus, der har indspillet duoplader med Benny Andersson.
Og således blev Skandinavien, i hvert fald Sverige, en del af Boyds fascinerende beretning om tressernes musikbranche.

PS. Titlen Hvide cykler henviser til, at de hollandske provoer cyklede rundt på hvide cykler, der blev en slags symbol på de progressive, oprørske tressere.