Vi, der er gamle nok til at huske tressernes musik, kan måske også huske gruppen Pentangle, der blev ret store, dengang folk-bølgen ramte popmusikken i Storbritannien og resten af den vestlige verden. Pentangle bestod af sangerinden Jacqui McShee med den lyse vokal, John Renbourn på den ene guitar, Danny Thompson på bas, Terry Cox på trommer og Bert Jansch på den anden guitar. Gruppens markante, primært akustiske stil var præget af medlemmernes forskellige (musikalske) interesser, der strakte sig fra katolicismen (!), early music, jazz, kontemporær folk (fx Dylan), blues. Gruppen – i denne oprindelige besætning – havde sin glansperiode fra 1967-73, men har eksisteret med udskiftninger helt op i 1980’erne med Jacqui McShee som den gennemgående figur. Ved siden af Pentangle havde de enkelte musikere soloprojekter og andre musikalske samarbejder.
Anledningen til at hive Pentangle frem i lyset er, at musikbladet GAFFA har et interview med Bert Jansch – “den akustiske guitars Jimi Hendrix” – i forbindelse med hans seneste meget roste album The Black Swan. Jansch har også en fin hjemmeside med mange faciliteter. Hvis man er til akustisk guitar og folk, så er Jansch værd at kaste sig over…
Se også Jacqui McShees hjemmeside.
For ikke at glemme nogen: John Renbourn officielle hjemmeside og en anden; Danny Thompson og (om) Terry Cox.
Gennemmusikalsk … Capac, jeg elsker det ord! Og ja (der)!
Det er i det hele taget en gennemmusikalsk kreds, som fortjener mere opmærksomhed (her)…
Danny Thompson er rendyrket musikalitet og rytmesans …
@Irene: Mjo…
Dana, den ene udelukker da ikke den anden … 😉
Capac, anglofil og irer, de to ord er pÃ¥ grænsen til naturstridig … 😉
@Dana: De anglofile er på banen! Godt så.
Sæføli kender vi Jansch – selvom jeg altid har været mere til John Renbourn. Smag og behag … og “Black Swan” er intet mindre end fænomenal. Har lige købt den.
Ja, hvis I ikke gør det derovre, sÃ¥h…
Om vi kender Bert Jansch, hva’ tror du sææl? 😉