Jeg er sikker på, at Willie Nelson i dagens anledning tænder sig en marihuanacigaret. For den gamle country outlaw går stadigvæk ind for legalisering af hash og marihuana; lige som han er tilhænger af bæredygtigt brændstof til de automobiler, amerikanerne er så afhængige af.

Han kom til verden under the Great Depression– – de økonomisk strenge tider i Amerika i årene 1929-1939 – og begyndte tidligt at arbejde inden for musikbranchen . Først som dj på diverse lokale radiostationer, medens han samtidig begyndte at skrive sange. Dernæst blev han sidst i 1950’erne sangleverandør til blandt andre Patsy Cline (med fx “Crazy”), samtidig med at han turnerede rundt med et foretagende, der kaldte sig Bohemian Polka.

Men det var først i halvfjerdserne han for alvor slog igennem som repræsentant for den sub-genre, man kalder outlaw country. Countrymusik, der i ord og attitude står i modsætning til det etablerede country-musik-miljø og samfundet som sådan. Og denne attitude passede som fod i hose til de rebelske sentressere og halvfjerdserne; og Nelson fik succes med flere af sine albums i det årti.

Siden er han fortsat med at lave det ene album efter det andet og altid med overraskende musikalske orienteringer og ideer. Og han har siden sin ungdom haft en nærmest urokkelig status i amerikansk populærkultur som en mand, der aldrig er gået på kompromis og som altid har stået på den jævne amerikaners side. I dag fylder han så hele 90 år, og lur mig om ikke der er flere år i den gamle outlaw.