DR kører en serie med såkaldte ‘filmperler’ på DR2. Film, der er blevet godt modtaget af filmkritikere og på diverse festivaler eller på anden vis har vagt interesse blandt filminteresserede. Og der er vitterligt ‘perler’ imellem. I går omtalte jeg Ordinary Love. Og i dag gælder det den tyske film Nebel im August (Tåge i august), der rullede over skærmen for nogle dage side (og vist stadigvæk kan ses på DRs hjemmeside).

Det er en film, der på bedste vis illustrerer, at Tyskland er et filmland, man skal regne med, når det gælder langtidsholdbare filmværker. Tåge i august foregår i nazi-tyskland i 1944. Drengen Ernst Lossa, der tilhører det jeniske mindretal (et marginaliseret folkeslag, der holdt til i og omkring Rhinlandet) bliver anbragt på et hospital for åndsvage og handicappede børn og unge, fordi han af systemet opfattes som værende en ballademager, tyveknægt og løgnagtig dreng. Hans far er en omrejsende handelsmand, der har lovet Ernst, at han ville komme og hente ham og flygte til Amerika med ham.

Ernst registreres af hospitalets leder Dr. Veithausen som værende “sigøjner”. Hurtigt går det dog op for den kvikke dreng Ernst, at hospitalet er en del af nazisternes eutanesi-program og har til formål at udrydde alle individer, der ikke passer ind i nazisternes ideologiske forestilling om en ren race af tyskere. Og hurtigt går det op for Ernst, at der kun er en udvej – at stikke af.

Først oplever han, hvordan en tidligere sygeplejerske fra nazisternes udryddelsesinstitution Hadamar begynder at slå hans ‘medpatienter’ ihjel med stærk sovemiddel opløst i hindbærsaft. Det går blandt andet ud over en lille dreng Toni, der lider af epilepsi. Da denne aflivningsmetode ikke er effektiv nok, begynder hospitalets leder at sulte patienterne ihjel.

Ernst bliver ven med flere af de andre børn, ikke mindst pigen Nandl, der er epilepsiramt, uden forældre og derfor også uden udsigt til at blive udfriet fra udryddelseshospitalet. Og sammen med Nandl planlægger Ernst at flygte. Og flugten iværksættes også, men afbrydes brat, da hospitalet bliver genstand for engelske bomber, der sårer Nandl og dræber to andre sympatisører, en kritisk nonne og en lille pige, som Ernst havde fået et nært forhold til, fordi han var en af de få, der kunne få hende til at spise noget.

Ernst reagerer med at angribe hospitalets leder verbalt og kalde ham morder. Det medfører, at Ernst udpeges som et af de næste genstande for udryddelsespolitikken. Hvad der derefter sker, bør man selv se. Slutningen skal ikke afsløres.

Filmen bygger på faktiske historiske hændelser. Og den er en fornemt eksempel på, hvordan tyske film (og tv-serier) i disse år på bedste måde gør op med Tysklands traumatiske historie under nazismen. Det er endnu et eksempel på en film, der med fint skuespil, rolig kameraføring, klipning og fortællestil, bringer seerne tilbage til nazismens rædsler, sådan som de udspillede sig bag krigens frontlinjer. Nuanceret, velovervejet og -fortalt filmkunst om et svært emne. Kan kun anbefales på det varmeste. Og filmen ligger vist endnu på DRs hjemmeside.