Forleden stod jeg i det lokale indkøbssupermarked med Elton John-biografien Mig, men kunne ikke beslutte mig for at tage dem med hjem. Til trods for, at jeg har sat mig for at revurdere mandens værk. Jeg tror nemlig, at han fortjener et genhør – ikke mindst i perioderne omkring hans gyldne år, der for mig går fra gennembrudsalbummet Empty Sky (1969) til og med Captain Fantastic and the brown dirt cowboy (1975). Det vil sige årene frem til 1969 og efter 1975. Jeg ved der gemmer sig perler i den sidste periode. Men måske også i årene før Empty Sky.
I da jeg stod der med biografien i hånden, tænkte jeg lidt på den biografiske film Rocketman, jeg så for nylig. Den var ok, men ikke mere. Men gav dog en fornemmelse af den kreative Elton John, der var i gang længe før pladeudgivelserne. Og det første til lidt research, der blandt andet førte til lidt graveri i hans tid som kopimusiker. Akkurat som mange andre i hans generation og før den, tjente Elton John lidt skillinger på at lave kopinumre. Desværre er der ikke kommet nogen officiel, autoriseret udgivelse med eksempler på denne kunst, men mindre kan også gør det. Fx opsamlingen The Legendary Covers Album 1969-1970, som man kan lytte til på tuben, og som viser Elton John som en mere end kapabel fortolker af andres sange:
Mit kendskab til Elton John er begrænset, men – husker 1978 — 84, da lærte jeg hans store hits at kende. Jeg er sådan indstillet at man faktisk bør høre det, der ikke er hits, fordi det er der historierne, mennesket, det umiddelbare findes. Hos nogle er alting hits, så er det selvfølgelig i orden 😀
@Donald: Netop. Lytte til det, der ikke er hits. Fx alle de sange, der gemmer sig på rækken af albums. Og det er også sådan, jeg har det med Elton John. Der gemmer sig nok nogle perler imellem de virkelig mange sange, han har skrevet. Det vil jeg selvfølgelig vende tilbage til, når jeg støder på oversete skatte hos ham – og andre.