Før internettet og før grafitti blev allemandseje var der lokumsdigtere og dem, der med kniv og andre skarpe genstande satte sig spor i bløde materialer, ikke mindst træers bark. En eller anden “Kilroy” var der engang og skrev en lille hilsen. Måske til en ven(inde). Måske blev det ikke til mere. Men nu står det der og forandrer sig med træets aldring og sætter forbipasserendes tanker i gang. Tak. Tag.