I går var der to store nyheder. For det første, som omtalt i går, kom FNs klimapanels nye omfattende klimarapport. For det andet kom nyheden om, at den kinesiske leder Xi Jinping besøgte præsident Putin for at snakke om ikke mindst den kinesiske 12-punktsplan for fred i Ukraine-Rusland-konflikten. Og det var slående, at pressen herhjemme afviste planen med en påstand om, at den ikke var særlig konkret. Spørgsmålet er vel, om det er en berettiget afvisning!? Er det vigtigste ikke, at der overhovedet er nogen, der fremlægger en plan for en fredelig løsning (som FN-pagten jo foreskriver)?! Lad os se på de tolv punkter i forenklet form (lånt fra siden DetOffentlige, dk, der hævder at være et uafhængigt medie…):

1. Alle staters suverænitet skal respekteres
2. Man skal væk fra Kold Krigs-mentaliteten
3. Fjendtligheder skal indstilles
4. Man skal genoptage fredsforhandlinger
5. Der skal tages hånd om den humanitære krise
6. Civile og krigsfanger skal beskyttes
7. Atomkraftværker skal sikres
8. Reducering af strategiske risici (brug af atomvåben)
9. Fælles aftale om eksport af korn
10. Indstil unilaterale sanktioner
11. Hold industrien og forsyningskæderne sikre
12. Man skal fremme post-konflikt genopbygning

Nu skal man huske på, at en sådan plan er udgangspunktet for fredsforhandling. Det er de 12 punkter, der så at sige sætter rammerne for sådanne forhandlinger. Og man kan indledningsvis konstatere, at punkterne i hvert fald sikrer at våbnene kommer til at forstumme, så snart forhandlingerne sættes i gang (jovist, jeg ved godt, at våbenhviler er blevet brudt og at de kan ske igen, men hvis begge parter virkelig ønsker det…). For det andet, at flere af punkterne klart sigter mod at etablere fredelige forhold mellem parterne i overensstemmelse med FN-pagten.

Kina kommer selvfølgelig ikke kun med planen af idealistiske grunde. Det store, økonomisk og militært stærke land har store økonomiske interesser i, at det europæiske marked igen bliver helt åbent og at også Rusland kommer til at fungere “normalt” som handelsområde (og ikke er hæmmet af udenlandske sanktioner osv.). Men det ændrer jo ikke ved, at idealerne stadigvæk kan være gyldige.

Spørgsmålet er så, om man i Vesten – USA og dets allierede – er interesseret i fred? I de-militarisering, afskaffelse af koldkrigs-mentaliteten osv.? Den russiske udenrigsminister blev for ganske nyligt citeret for at sige noget i retning af, at Vesten ikke var interesseret i fredsforhandlinger (før Putins invasion i Ukraine). Hvis det er rigtigt, så må man som almindelig borger bare spørge: Hvorfor ikke? Hvilken interesse har USA og Europa i at føre krig (pr. stedfortræder)? Som tidligere anført, så er der flere og flere borgere i Vesten, der tvivler på den førte politik og ønsker noget andet. Fordi det koster på hjemmefronten, hvor velfærden i forvejen er presset i bund, hvor den økonomiske krise ulmer og hvor klimakrisen ikke er til at overhøre.