Jeg skal ikke holde mig for god med hensyn til tv-underholdning. Selv om jeg forsøger at begrænse mit tv-forbrug til en enkelt tv-avis og måske en krimi, så sker det da, at jeg sidder i lænestolen og kigger lidt med, når der er andet. Og det sket i går, hvor vi så noget, der hedder Den store juniorbagedyst, hvor nogle store børn fra velsituerede middelklassehjem dyster om at lave de fineste og lækreste kager. En pendant til en voksen udgave, der også kører med jævne mellemrum – og et program, der er populært blandt seerne.
Programtypen er dels, hvad man kalder livsstilprogram – programmer, der handler om danskernes (eller rettere et bestemt udsnit af danskerne, nemlig mellemlagene) boligindretning, mad- og forbrugsvaner, hobbyer osv., og dels underholdning. Men hvad er underholdning? En wiki forklarer det sådan (og understreger at det foregår via et medie, fx tv):
Underholdning er kunsten at holde mennesker beskæftiget på en måde så de har det sjovt eller føler sig åndeligt eller intellektuelt stimuleret.
Men som allerede antydet, så er underholdning mere end det. Lige som man i det gamle Rom mente, at pøblen skulle have Panem et circenses (brød og væddeløb) – for at bortlede pøblens opmærksomhed fra de politiske realiteter, så kan man også hævde, at tv-underholdning i stor udstrækning har en tilsvarende funktion. At den ‘åndelige og intellektuelle stimulans’ i hvert fald ikke drejer sig om at få seerne til at tænke over de politiske realiteter, men måske snarere om at acceptere et bestemt billede af “virkeligheden” – et billede, der er tegnet af benævnte dominerende og såkaldt “kreative” mellemklasses forståelse af verden som et sted med en vis, høj materiel velstand, et ditto forbrug (i hvor mange hjem har børn adgang til det bage- og konditorudstyr, juniorbagerne bruger?!) og et bekræftende forhold til et liv, hvor det handler om konkurrere, blive bedst og “shine” (som det hedder med et af nutidens anglicismer) på andres bekostning? Kort sagt: Underholdning som ideologisk stimulering af ånd og intellekt hos seerne. Underholdningsværdien af livsstilsprogrammer som bagedysten ligger i, at de bekræfter os i, hvordan verden skal se ud, hvordan vi skal leve vort liv som gode indbyrdes konkurrerende forbrugere. Og som Slavoj Zizek er inde på, så er det netop forbundet med nydelse at lade sig underhold og altså ideologisk bekræfte. At bryde ud af dette underholdningsgreb vil være ensbetydende med at påføre sig selv smerte…
Jeg har aldrig læst McLuhan primært eller sekundært. Men går alligevel rundt og slynger ud at han siger, at alt hvad der kommer ind i fjern-sy-net bliver til underholdning, til sport, til simple fortællinger jeg lige akkurat kan overskue den dag.
Sådan forstår jeg altså hans the medium is the message, at det er opslugende fordi det visuelle er så stærkt, i modsætning til radio eller lyd uden billeder.
https://www.youtube.com/watch?v=9wWUc8BZgWE
@Bud Skab: Ja, gode, gamle McLuhan var fremsynet nok, men måske ikke kritisk nok. I hvert fald fik han ikke lært noget af de
gamle russere om mediets (filmmediet, men det er lidt det samme) muligheder som oplysende og opdragende organ. Og i vores kommercialiserede samfund er det pengene, der taler. Og hjernedød underholdning sælger. Lige som sex, sensationer og hvad de ellers diverterer med i ugebladene.
Hvad mon det så fortæller om undertegnede, når jeg ikke føler mig underholdt af bagedysten? Tjah, blandt andet, at det åbenbart af og til står sløjt til, fordi jeg havner foran en skærm, hvor det kører …
@Henny: Ja, du er jo cirka min årgang, og vi er opvokset og opflasket med det fantastiske medie (og det mener jeg helt ærligt) tv, der har stået som et alter i vores barndoms hjem og har fulgt os siden. Og vi har troligt siddet mange timer og slugt, hvad der blev sendt. Først fra den ene mononoptvstation, der dog i et vist omfang levede op til public service-kritierierne, og siden med alle de kommercielle kanaler med reklamer og den slags. Og måske mærker vi slet ikke, at vi bliver underholdt, fordi det er dagens grundvilkår -tv skal først og fremmest underholde?! Jeg selv bliver urolig i lænestolen, læser i avis og lignende, når underholdningsomklamringen bliver for massiv (og det er udpræget på TV” i hvert fald). Det er enten underholdning eller kulturelt ubehag (for nu at citere Freud).
Capac: Ja men X faktor, Vild med Dans og Bagedysterne og den slags programmer, hvis der ikke skal mere til at stimulere Danskernes intellekt, så forstår jeg bedre tilstandene i dagens Danmark, disse programmer er da også dejligt holdningsløse, de kan ikke gøre en kat fortræd, eller få Danskerne til at lette røven fra sofaen, men det er måske også formålet med den slags programmer.
Men TV avisen kan man altid lytte til: https://www.youtube.com/watch?v=-447TnrnPv0
@Hugin: Det er nok selve underholdningens primære formål: At få os til at læne os tilbage i det kendte. Altså det modsatte
af at stimulere os åndeligt og intellektuelt, for det vil jo kræve tankeaktivitet – og det er ikke de programmers primære mål. Tværtimod.