I følge legenden opstod punken sidst i halvfjerdserne i Storbritannien (med parallelle hændelser i USA). Og det var en relativt kort periode dens opblussen fandt sted. Men, det var en uhomogen bevægelse. Så punken havde indtil flere under-grupperinger. Steet punk opstod som en urban arbejderklasse-punk, der opponerede mod de første punk-bands kunstneriske manerer (underforstået: De svigtede punkens egenart – attituden og den simple gør-del-selv-rock – til fordel for kommerciel og mainstream-affabel musik).
Men gadepunken var en udløber af de første punk-rebeller, nemlig Oi!, der var en skønsom blanding af punks, skinheads og helt utilpassede arbejderklasseunge, der følte af de første punkbands var for meget middelklasse, havde fine musikalske fornemmelser og havde mistet jordforbindelsen til dem, det drejede sig om. Man kan måske formulere det på den måde, at punken allerede fra første færd skrællede af i under-grupperinger, der ikke kunne acceptere kommercialiseringen og mainstream-gørelsen af punken. Noget, der er overgået alle rockens former.
Pionerer inden for Oi! er/var grupperne Sham 69 og Cock Sparrer. Sidstnævnte gruppen forgrundsfigur Stinky Turner navngav sub-genren Oi!, idet han altid indledte gruppens optrædener med hilsnen: Oi!, der er gadesprog for “Hej!” eller “Hej der!”. Andre bands, der tilhører Oi! er: Angelic Upstarts, the 4-Skins, the Business, Anti-Establishment, Blitz, the Blood og Combat 84.
Det interessante ved stree punken og oi! er, at de peger på et meget væsentligt, uomgængeligt og definerende træk ved punken: At punkmusikken er imod det bestående samfund, både dets udformning, dets æstetik, økonomi og hele den kommercielle tendens. Punken er med andre ord det, der til enhver tid unddrager sig samfundets omklamring og integration. Og hvis det er en rigtig udlægning (!?), så betyder det jo, at vores omtale af punkbands som punk er en omtale af, hvad disse bands måske var engang… The Clash, Sex Pistols, Stranglers – var punk… Well.