Måske er det i virkeligheden et udtryk for, hvor stor en virkning internettet og de såkaldt sociale medier har på vores opfattelse af verden!? Jeg tænker på en af dagens nyheder, der fortæller at udgiverne bag den kendte børnebogsforfatter Roald Dahl vil omskrive forfatterens bøger – heriblandt “Charlie og chokoladefabrikken”, så ord som “tyk” og “grim” fjernes. Fordi de antages at virke stødende på nutidens læsere. Vi har set det før. Engang var det Mark Twain, hvis Huckleberry Finn blev renset for ordet “nigger”/”nigga”. Så var det Astrid Lindgrens fortællinger om Pipi Langstrømpe, der fik fjernet Pippis far – eller omfortolket ham – fordi han var neger-konge på en fremmed ø. Og så videre.
Tidsånden ønsker åbenbart en retoucheret virkelighed, også selv om det betyder, at vi skal glemme alt om historien og gå tilbage og rense ud i fortidens diskriminerende vildfarelser. Og selv om der forestår censorerne af det kulturelle en enorm opgave, når bøger, film og lydmedier skal granskes og angiveligt diskriminerende ord, udtryk, billeder osv. skal luges ud og laves om. Jeg tror slet ikke tænke på, hvad det kunne komme til at betyde for lærebøger – fx historiebøger og bøger om kultur. Hvordan mon fremstillinger af kolonitiden vil komme til at tage sig ud? Hvordan vil gamle film fra Hollywood fremstå efter en tur i censur-møllen?
Men som sagt kan man måske se tendens som et udtryk for, hvordan internettet og de sociale medier er med til at lulle os ind i en forestilling om, at virkeligheden kan være pletfri og uden diskriminerende forskelle!? Som når unge piger kun acceptere billedlige fremstillinger af sig selv (og andre), hvor alskens fejl og mangler er retoucheret bort til fordel for perfekte Tiktok-idealer? Og hvor store kommercielle koncerner (fx Meta og Twitter) sætter matematisk dannede algoritmer til at søge og fjerne upassende ord og sprogbrug?
Bestræbelser på at retouchere virkeligheden og historien er ikke et nyt fænomen. Jeg husker fx, hvordan man i Stalin-tiden bortretroucherede uønskede politiske modstandere (fx Trotski) fra datiden sort-hvide fotos. Men i dag handler det ikke kun om lokale eksempler på politisk censur med tilbagevirkende kraft, men om en nærmest global tendens mod at gen-skabe en politisk korrekt verden. Og jeg tør næsten ikke tænke på, hvor det vil ende.