[Eget foto]

På min vante weekendtur med min ven hunden kommer jeg ofte forbi et bestemt gammelt træ med ovenstående indskrift. Det er mange år siden, en eller anden har skåret beskeden ” Ole Britt Forever” med sin kniv. Det må have været før vi fik mobiltelefoner og såkaldt sociale medier og fra en tid, hvor den slags sms’er (små tekstbeskeder) var mere almindelige, lige som de håndskrevne graffitti på offentlige toiletter. Sidstnævnte ofte med en klar seksuel karakter, medens ovenstående bærer en romantisk uskyldighed. Du og jeg for altid… Og man – jeg – kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, om nu Ole fik sin Britt, og Britt sin Ole, og om de endnu i dag er sammen “for evigt” eller om de tæller i de lange statistik over forhold, der brast under hverdagens krav og romantikkens alt for tunge åg. Svaret blæser i vinden, medens mosset langsomt nærmer sig indskriften og måske vil udviske det – for altid.

Og sådan byder en tur med hunden på små finurlige iagttagelser, der sætter gang i tankerne og gør dagens lidt sjovere. Ole Britt Forever.