Så kom eftertanken omsider frem på avisernes forsider. Den gamle – 93 år – estimerede, tyske filosof m.m. Jürgen Habermas slår i Süddeutsche Zeitung til lyd for forhandlinger med Rusland under rubrikken Ein Plädoyer für Verhandlungen. Og Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) og Information følger op. Sidstnævnte med den lange, men dog sigende rubrik Jürgen Habermas opfordrer til at afsøge den »vanskelige vej tilbage til forhandlinger« (bag betalingmur…). Et tungtvejende argument for Habermas er, at Vesten med sin massive militære støtte til Ukraine påtager sig et medansvar for krigen og den udvikling, den tager i tiden frem. Habermas lægger ikke skjul på, at det er den vanskelige vej at tage at ville bytte blodige kampe med forhandlinger, men at det er det, der er et fredeligt perspektiv i. Og man kan ikke andet end spørge: Hvem i Europa vil overhøre den gamle estimerede repræsentant for eftertanken? Og hvem – blandt de magthavende politikere har mod og (mands-/kvinde-)hjerte til at sige stop for en tankeløse, automatiske våbenlevering og goddag til det seje, diplomatiske træk, det vil være, at få den russiske ledelse til forhandlingsbordet? Man kan kun krydse fingre for, at en behjertet sjæl vil have rygrad nok til at gå imod strømmen – og dermed sikre sig et godt eftermæle i historiebøgerne.
I hjertet mener jeg ikke, Rusland skal have ret i noget som helst, når det gælder at overfalde sine naboer … men. Vi har sq da ikke råd til at lade vanviddet fortsætte, hvis der er en mulighed for at forhandle en fred. Mon ikke verden venter på bare et lille tegn på, at russerne vil vise tegn på fornuft? At de ikke kræver mere ukrainsk territorium, men vil lade det være godt nok med Krim og så lade resten fare? Men de lader til at have syltet sig ind i en propaganda om, at ukrainere er nazister osv. Men hvad hulen skal det hele ikke ende med, hvis ikke nogen lader krigsliderligheden fare og gør det snar?
@Henny Stewart: Hvis man læser lidt op på Ukraines historie, så vil man hurtigt se, at det kun er inden for de allerseneste årtier, at der har været tale om noget i retning af en afgrænset nationalstat, og at det historisk set har været tæt knyttet til Rusland. Men det berettiger selvfølgelig ikke Putin til bare at angribe landet og forsøge at tilkæmpe sig land. Men faktisk har Putin og hans folk (blandt andet hans udenrigsminister)jo nævnt forhandlinger som en mulighed. Og, som tidliger nævnt, så har Putins allierede i Kina og Indien og Tyrkiet opfordret til en forhandlingsløsning. Så vi mangler bare, at de krigsliderlige vesterlændinge køler ned og indser, at de er på gale vej med den voldsomme militarisering. EU vil gerne være fredens projekt – så det er bare med at tage en kold tyrker og komme til forhandlingsbordet.