Dødsfald: Burt Bacharach – 94

Author:

Med Burt Bahcarachs bortgang forsvinder en af de helt store sangsnedkere fra musikscenen. Beach Boy-Brian Wilsons mindeord siger noget om, hvor stor Bacharach var: “Burt was a hero of mine and very influential on my work. He was a giant in the music business. His songs will live forever.”

Han var klassisk uddannet og havde som helt ung fundet interesse for jazzmusikken. Og efter at have aftjent sin værnepligt blev han akkompagnatør for store navn som Vic Damone og Marlene Dietrich.

Men det var først, da han fandt Brill Building-tekstforfatteren Hal David i 1957, at hans succes kom. Med Davids romantiske tekster skabte Bacharach sange af højeste kvalitet og sørgede for de rette arrangementer til samme sange: I Say a Little Prayer, sunget af Aretha Franklin, What’s New Pussycat? af Tom Jones, The Look of Love af Dusty Springfield, Make It Easy on Yourself af the Walker Brothers og så videre. Over halvfjerds gange lå hans sange på hitlistens top 40 i hjemlandet.

Bacharach døde fredeligt i sit hjem, 94 år gammel.

Bacharach og Costello

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *