Stikordet er nostalgi, og alene det giver mig et lille stik hjertet. For som læseren nok for længst har indset, så har jeg en nostalgisk trang, der ikke sådan lader sig styre eller udrydde. Og hvorfor egentlig også det – i en tid, hvor historieløsheden og nu-nu-nu-fikseringen hersker?
Hvorom alting er, så blev jeg af Jens “Love Shop” Unmack ført langt tilbage, da han (kun) nævnte Marlene Dietrich og hendes sang “Ein Koffer in Berlin”, som Mick Harvey fra The Bad Seeds har lavet en ny-fortolkning af. Og ikke et ondt ord om den version, men jeg måtte også genhøre Marlenes smukke, bevægende sang om kufferten i Berlin, som er et symbol på en nostalgisk længsel – som tyskerne kalder Sehnsucht – mod byen Berlin og alt, hvad den står for. Kom så Marlene…
Og her er den tyske tekst – til dem af jer, der har et forhold til det tyske sprog:
Ich hab noch einen Koffer in BerlinDeswegen muss ich nächstens wieder hin Die Seligkeiten vergangener Zeiten Sind alle noch in meinem kleinen Koffer drinIch hab noch einen Koffer in BerlinDer bleibt auch dort und das hat seinen Sinn Auf diese Weise lohnt sich die Reise Denn, wenn ich Sehnsucht hab, dann fahr ich wieder hinWunderschön ist’s in Paris auf der Rue MadelaineSchön ist es, im Mai in Rom durch die Stadt zu gehen Oder eine Sommernacht still beim Wein in Wien Doch ich denk, wenn ihr auch lacht, heut noch an BerlinIch hab noch einen Koffer in BerlinDeswegen muss ich nächstens wieder hin İch hab noch einen koffer in Berlin Der bleibt auch dort und das hat seinen SinnAuf dieser Weise lohnt sich die ReiseDenn, wenn ich Sehnsucht hab, dann fahr ich wieder hin Denn ich hab noch einen Koffer in Berlin
Tekst af Aldo Pinelli, komponister: Ralph Siegel, Bernd Meinunger