Jeg er født mindre end et årti efter Besættelsen, er vokset op under Den Kolde Krig og havde min ungdom i skyggen af Vietnam-krigen. Og så har jeg levet i EU-virkeligheden siden starten af halvfjerdserne – et EU, der blev solgt som fredens projekt- hvis ikke andet kunne overbevise en om EUs relevans (fx det indre markeds velsignelser, arbejdskraftens frie bevægelighed osv.), så kunne påstanden om, at EU ville sikre freden i Europa. Men så kom krigen i ex-Jugoslavien og punkterede den illusion en gang for alle. Og som om det ikke var nok, så ser vi nu et stort set samlet EU mobilisere blindt og føre krig mod Rusland per stedfortræder. Og spørgsmålet blæser i vinden – lige som svaret – hvor længe vil det russiske styre finde sig i, at Vestens allierede – inkl. Danmark – opruster Ukraines hær med alskens isenkram? Hvornår får Ukraine vestlige jagere og bombefly? Hvornår er det Ukraine, der overskrider grænsen til Rusland og ikke omvendt? Og hvornår presses Putins styre til at bringe såkaldt taktiske atomvåben i brug og hvad bliver målet for det første angreb?
Jeg er pacifist helt ind i knoglemarven og har været det, så langt tid jeg kan tænke tilbage. Pacifist i den forstand, at jeg er af den opfattelse, at krig ikke løser mellemfolkelige konflikter, men derimod skaber flere. Og i den forstand, at jeg mener, at vores fælles globale situation er sådan, at vi skal bruge al vores energi på at løse de helt store problemer – som klimaet og den globale ulighed – i stedet for at ødelægge og slå hinanden ihjel. Og jeg er stadigvæk uforstående over for, hvorfor man ikke vil lytte til store lande som Kina, Indien og Tyrkiet, når disse lande anbefaler, at man sætter sig ned med hele det diplomatiske korps, som Vesten og Rusland kan mobilisere, og bruger den nødvendige tid på at finde en holdbar, varig fredelig løsning – med de nødvendige kompromisser, det indebærer. Kunsten at sluge kameler og slidsomt snakke sig til rette med “fjenden” og vise, at det ikke bare har været tom snak, når man lovede, at EU skulle være fredens projekt. Kom nu i gang for fanden.
Capac: Ja EU følger trop efter dem der støber, og har støbt kuglerne hele vejen USA og det næste bliver Kina hvis vi ikke i tide siger fra, fra USA skræk for at det kapitalistiske system må indrette sig efter andre modeller så man ikke længere kan rage til sig ubegrænset.
@Hugin: Ja, jeg tror, du er inde på det, der ligger bag ved al den sabelraslen, nemlig at det kapitalistiske system (økonomi OG samfund) med USA i spidsen er i en afgrundsdyb krise, der ikke bare handler om inflation og sådan, men om dets katastrofekurs mod en udryddelse af store dele af menneskeheden som følge af undergravningen af vores eksistensgrundlag – jorden og klimaet. Og selv om alarmklokkerne bimler og bamler og mange unge registrerer det med deres fintmærkende sanser, så sker der vitterligt ikke en skid på politisk niveau, hvor man kører rundt i fastgroede ideologiske mønstre og ikke formår at sætte spørgsmålstegn ved noget eller – uha! – tænke nye modsatrettede tanker. Næh, det ser sgu ikke godt ud for fremtiden.