Den samlede public service- virksomhed skal via TV, radio og internet o.lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægning skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktion af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund. [Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed]
Selv om jeg har pålagt mig selv en streng afholdenhed i forhold til indtagelse af journalistisk tv, så er det ikke helt muligt at lægge interessen for problemet på hylden. Og i dag læste jeg et indlæg af Nicolai Bøgh på Kommunikationsforum/POV-international om DRs relancering af programmet Deadline. Under rubrikken “Tågen breder sig – Deadline faret vild” ser Bøgh omlægning af Deadline – der karakteriseres som ‘DRtvs journalistiske spydspids” – som et tegn på, at ” DR med åbne øjne er i gang med at afvikle en væsentlig del af sin eksistensberettigelse, nemlig evnen til at levere i realiteten nyhedsindhold, som har stor betydning for danskernes fælles samtale, og som ingen kommercielle medieproducenter hverken kan eller vil levere”. Sagt på en anden måde, så opfatter skribenten omlægningen af programmet som en manifestation af en fortsat afvikling af Danmarks Radio som public service-organ.
I DR-ledelsens leflen for tidsånden, dens satsen på sociale medier (fx podcasts og DRs hjemmeside), på den tv-droppende ungdom og på underholdning, bevæger DR sig væk fra idealerne i public service-virksomhed (jf. citatet fra loven om public service ovenfor). Og der er grund til at spørge, om vi som licensbetalende radio- og tv-konsumenter om ganske få år vil være i en situation, hvor fænomener som nyhedsformidling, oplysning og kunst ikke længere vil være en selvfølge, men hvor vi er tvangsindlagt til – i bredeste forstand – Underholdning, der på ingen måde reflekterer mangfoldigheden i det danske samfund eller informations- og oplysningsbehovet i det såkaldte borgerligt-liberale demokrati? Kan vi forestille os en situation, hvor vi lige så godt kan abonnere på kommercielle streamingtjenester som betale licens for danske kanaler, der har tabt public service på gulvet!? Det er lidt skræmmende, men bestemt ikke noget, der kan udelukkes som en reel mulighed.
Capac: Ja jeg ved ikke rigtigt hvem i DR ledelse der ser det som sin opgave at propagandere for det borgerligt-liberale demokrati, men det er det man gør, og mangfoldighed er tilsyneladende en by i Rusland, selv om det er et udbredt hade objekt i DR, nej propagandaen har tilsyneladende ingen grænser når det kommer til det.
De minder mere og mere som USA lille skødehund, men nå man ser det i et lidt større perspektiv så falde æblet ikke så langt fra stammen, hør kun på Anders F man kunne jo få den mistanke at manden er betalt for det, og den samlede regering med Mette F i spidsen hyle med i koret.
@Hugin: Hvis man ikke har et kritisk, reflekterende forhold til tingene, fx til sin publicistiske virksomhed, så kommer man næsten automatisk til at propagandere for det bestående. Og på DR hænger det nok også intimt sammen med fraværet af et gennemtænkt public service-projekt. Hvis du virkelig vil leve op til de bedste intentioner i lovteksten om public service, så bliver du også nødt til at overveje såvel form som indhold af det, der udsendes. Som det er nu, giver DR efter for tidsåndens blafren og -eftersnakken og fremstår mere og mere som en licensfinansieret, blød udgave af TV 2.