Dagbladet Informations chefredaktør Rune Lykkeberg har forfattet en skarpsindig analyse af den siddende SVM-regerings ønske om at afskaffe Store Bededag. Han afslutter sin analyse med følgende svada:
Tegneserieunivers
Det er jo ikke, fordi man ikke skal kunne træffe beslutninger, der bliver upopulære og møder modstand i offentligheden, at regeringen fremstår latterlig. Eller fordi man til enhver tid skal pudse og polere det bestående samfunds institutioner. Der er behov for drastiske omstillinger til et bæredygtigt samfund, hvor vi forandrer infrastruktur og produktioner og afgiver goder og giver plads til natur. Det er, fordi de misbruger de upopulære beslutningers patos til at afkræve en omkostning af alle, som ikke løser nogen nævneværdige problemer.
De reducerer den offentlige samtale om fordeling af goder og tid til et tegneserieagtigt univers og antager, at borgerne er for dumme til at fatte det.
Hvis man troede, at retorisk populisme og politisk pladder var et yderfløjsfænomen, har regeringen allerede nu dementeret det. Den har med farcen store bededag givet os et lærebogseksempel på de såkaldt ansvarliges alt for gennemskuelige elitepopulisme.
Capac: Ja de håber vel på at stanken af råddenskab har fortaget sig inden næste valg, nu er der det ved det, jeg er så gammel så jeg kan huske sangen: glemmer du så husker jeg nu ord for ord, Liva Weel
@Hugin: Ja, politikere og journalister tror, at folk glemmer, hvad der sker. Men de tager fejl. Både S og V kommer til at betale for deres vælgersvigt og Løkke har man aldrig kunnet stole på.