C. V. Jørgensen, Buki-Yamaz og Himmelekspressen. Navne, der dukker op af erindringens dis ved synet af det lille logo forneden på coveret til dobbeltalbummet Ready for fun med Old Man Blues: Hookfarm. Et lille, men legendarisk plademærke, der havde æren af at publicere de nævnte navne, hvoraf C. V. Jørgensens to første album rager højt op dengang og nu. Og forklaringen på dette lille logos genkomst er såre enkel. For bag Old Man Blues gemmer sig den daværende pladeselskabsejer, Michael Krogsgaard, under kunstnernavnet Right Hand Buddy.
Ved siden af lægestudiet drev Krogsgaard i midten af halvfjerdserne sit pladeselskab, der både forlængede hans studietid og sikkert også bidrog til at studiegælden ikke blev alt for stor. Og årene er gået siden dengang, men et eller andet sted har Krogsgaard haft en lille drøm i maven om selv at lave musik og indspille den. Den drøm har mange haft, men de færrest er nået til at realisere den. Det er nu sket for Krogsgaard med en gruppe venner under navnet Old Man Blues, der også diskret fortæller noget om, at tiden er gået og det er en voksen mands tanker og erfaringer, der sætter sig igennem på dobbeltalbummets i alt tretten sange. Ganske vist står hele bandet – eller projektet – for sangskrivningen, men der kan vist ikke herske tvivl om, at Right Hand Buddy har sat pejlemærket for sangteksternes modne holdning og attitude.
Et lille eksempel – man kan selv lytte efter, for sangene går klart igennem på pladen og er i øvrigt trykt forbilledligt i det store indlægshæfte, der følger med albummet – er sangen “#wetoo (Endless song)#” – en slags kommentar til vor tids #mee-too med fokus på en voksen mands opfordring til erotiske løjer:
“Nudge me tonight and let me know why I want you./Your’re better than me and it’s sttrange that you care for my kind/ Nudge me tonight it’s only my needs you respon to/ If you nudge med tongiht. I know I’m still in your mind.”
Lidt i samme boldgade er fx sangen “Sex without love”. Og man kan – jeg kan i hvert fald – godt mærke på teksternes ligefremme og ærlige karakter, at Krogsgaard også er en anerkendt Bob Dylan-kender. Sporene er ikke til at tage fejl af.
Heller ikke de musikalske spor. Old Man Blues kalder foretagendet sig, og det er da også bluesen, der – akkurat som hos Dylan – ligger som slidstærkt, varieret udgangspunkt for sangene. Langt hen ad vejen minder sangene da også om halvfjerdsernes dyrkelse af netop the blues. Og de gode sange med gode melodier og læse- og tankevækkende tekster løftes af et hold erfarne og loyale musikere, der nok forstår at få det allerbedste ud af materialet. Blandt vennerne finder man kendte navne som Christian Sievert (guitar) og Kenn Lending (guitar) og en række andre yderst kompetente medspillere. Værd at nævne er holdets eneste høne Reeta, der får lov til både at synge for og bidrage med backingvokal. Og gør det godt og er med til at afbalancere gammelmandstonen i projektet.
Arrangementerne og produktionen er lydefri og forbilledlig. Instrumenterne står klart i lydbilledet lige som stemmerne. Og bandet spiller sammen med indlevelse og fin fornemmelse for musikkens intentioner.
Ready for fun er en plade, der smager af mere. En plade, der viser, at man ikke skal holde sig tilbage, hvis man har noget musikalsk på hjerte. Og det har den gamle plademærkejer og hans musikalske folk åbenbart. Så nu står der bare tilbage at komme ud på de små (og større) spillesteder og vise ungdommen, at livet og musikken ikke er færdig med fyrre. Et dobbeltalbum, der fortjener sin naturlige plads på reolen.
Old Man Blues. Ready for fun. Hookfarm. Udkom d. 13/1.2023 på vinyl og digitalt.