Da the Kinks floppede: Wonderboy

Author:

Efter tyve singler, som alle nåede top tyve, udsendte The Kinks sangen “Wonderboy” i april 1968. Og den levede slet ikke op til hitlisteforventningerne. På de britiske lister gik den i stå på en 36. plads og så videre. Selv om musikkritikken var ret så begejstret for sangen, så ville publikum ikke dele begejstringen.

Af litteraturen om the Kinks og sangskriver Ray Davies kan man erfare, at sangen blev til en nat, hvor Ray havde drukket en hel flaske vodka og havde nogle bekymringer og tanker om det projekt, det er at blive far – og helst til en søn. Han og Rays første kone Rasa forsøgte, men det var endnu ikke lykkedes.

Den manglende gennemslagskraft hænger måske også lidt sammen med, at “Wonder boy” fulgte i hælene på to af Davies’ helt store sange fra 1967, “‘Waterloo Sunset” og “Autumn Almanac”, som er noget nær umulige at tangere!? Men floppede gjorde denne single. Men den har dog beholdt sin status som en god, små-filosofisk popsang, der hører til Ray Davies’ bedste sange. På plade kan man bl. a. finde den på den 3-cd-udgave af The Kinks are the Village Green Preservations Society, der udkom for nogle år siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *