Vi er på vej ud af julen. Skriver 2. juledag. Og allerede i går begyndte luften af gå ud af den ballon, der støt er blevet pustet op frem til den 24. december. Så snart den sidste mundfuld ris à la mande er slugt, fiser luften hurtigt ud af ballonen, og vi befinder os i den der lidt mærkelige uge mellem jul og nytår. En uge, der ikke rigtig er nogen af delene. Nærmest som tømmermændene efter en heftig julefrokost – dog uden hovedpine og deslige.

I morgen kalder arbejdsmarkedet på mange og hverdagen melder sig med alt, hvad den indebærer. Og det er jo – godt. Såre godt. For hvem kunne egentlig ønske sig, at det var jul hver dag? Ikke mig i hvert fald. Så tilbage til hverdagen – og det kalder jo på Dan Turèlls hyldest til netop hverdagen.