Jeg har arvet et bokssæt med Dirch Passer, Den store Dirch Passer Boks. Med alle hans kendte sange – fx Hvem har du kysset i din gadedør?, der var en hitlistedominerende single, da de udkom – og revynumre, fx “Skolekammerater”, der engang var et fast indslag i Giro 413. Og jeg kom til at tænke på Dirch Passer, fordi juleaftens-tv på de to hovedkanaler med største forudsigelighed genudsendte film med netop Dirch Passer. Dels “Sjov i gaden” (TV2) og “Don Olsen kommer til byen” (DR1). Jeg fik kun set klip, fordi jeg havde travlt med julemaden, men nok til at tænke på dengang, jeg mødte Dirch Passer i levende live:

“Jeg er så heldig at have mødt Dirch Passer en gang i mit liv. Han og hans datter var med min far, der var skibsfører på et stykgodsskib mellem Esbjerg og England. Dirch var med, fordi han ikke ville bruge passagerskibene, men foretrak at være lidt privat og diskret og havde derfor fået lov til at sejle med.. Men jeg var med og oplevede den folkekære komiker bliver søsyg og kaste op ud over rælingen. Han blev ikke mindre i mine øjne af det, for jeg kendte alt for godt til det at blive søsyg og få mavesækken til at slå volter. Men jeg kan altså “prale” af at have mødt Dirch in persona. Og det er dog noget.”

Sådan skrev jeg i forbindelse med Passers 90-års-dag i 2016. I dag er der mange, der ikke engang ved, hvem han var. Synd for dem, men det forsvarer ikke tv-kanalernes trang til at drive rovdrift på manden juleaftens dag. I stedet skulle man – når hverdagen igen melder sig – lave en kavalkade med Passers film, så man kunne leve lidt op til public service-kravet og samtidig give yngre generationer en chance for at lære ham at kende.