For mere end et år siden, anbefalede jeg Wayne Grahams plade 1% Juice, hvor jeg mente, at pladen var udtryk for at Wayne Graham – og det vil især sige brødrene Kenny og Hayden Miles – havde fundet deres musikalske formel. Og på den nye plade med den korte titel Ish fortsætter brødrene – med hjælp fra guitaristen og tangentspilleren Lee Owen og bassisten Jose Oreta – med at forfine og udvikle deres stil.

En stil, der er en flig af det store amerikanske americana-patchwork. Nærmere bestemt en flig, der hører til i de afsides Appalacherne og som har givet anledning til at tale om en new appalachian sound. Hvordan denne forklares – bortset fra sit geografiske tilhørssted – skal jeg ikke kunne sige. Men i hvert fald er noget af det, der kendetegner Miles-brødrenes sange en basal enkelhed. Som i pladens første skæring – “How was your night” – er sangene bygget op om enkle trommelyde og lige så enkle guitar akkorder. Man kan præcist høre, hvordan disse sange er opstået i et intimt samarbejde mellem Kenny og Hayden – og efterfølgende har fået lagt nogle lag på og er blevet udfoldet.

Som tidligere anført, så er det nærliggende at komme til at tænke på nogle af americanaens gamle navne. Jeg har nævnt americana-fædrene i The Band (specielt tiden omkring Big Pink og Basement Tapes med Bob Dylan). Et andet navn – og de facto-inspirationskilde – er The Grateful Dead, der også dyrkede en stil, der både var uhyre enkel og med mange lag. Og som disse fædre udi rocken laver Wayne Graham nu sange, der er bygget over en sådan skabelon. Og det har resulteret i elleve homogene og dog forskellige sange, der til sammen udgør bandets vel nok mest vellykkede udgivelse indtil videre. Og der er ikke nogen grund til ikke at forvente, at der vil komme mere og også endnu mere vellykkede udgivelser fra brødrene og deres musikalske legekammerater.

Miles-brødrene har som mange andre roots-musikere i USA rødder i et religiøst samfund, og det afspejler sig da også albummets tekster, der beskæftiger sig med temaer, der i høj grad er religiøst funderede. Som eksempel er albummets titel Ish et andet navn på den bibelske skikkelse Lilith (Adams første kvinde). Men det betyder ikke, at man ikke kan lytte til teksterne og få noget ud af dem uden at tænke i bibelske baner. Heldigvis har brødrene forstået at gøre sangene personlige og almentgyldige.

Det vigtigste – for mig at høre – er dog, at pladen musikalsk set hænger utrolig godt sammen og afspejler den afklarethed, som Miles-brødrene er nået frem til i deres musik. De har nu deres egen genkendelige stil, der forståeligt nok har fået sit eget kult-publikum derovre (og sikkert også i vores verdensdel). Ish er et album, der med tiden vil kunne få samme status i gruppens musik, som de første albums fik for de nævnte forfædre i americanaen. Så hvis du endnu ikke har fundet en julegave til din rockelskende ven, så er Ish bestemt en oplagt kandidat til en plads under juletræet. Hermed varmt anbefalet.

Wayne Graham – Ish. Produceret af Hayden og Kenny Miles. Celebration Records. Udkom 11/11-2022.