Blandt andre Berlingske Tidende har bragt ordet “vendekåbe” i anvendelse i forbindelse med de aktuelle regeringssonderinger. Og ordet har været møntet på Venstres formand Jakob Ellemann Jensen, fordi han angiveligt har skiftet radikal mening på flere områder. For eksempel ville han ikke i regering med Mette Frederiksen – før valget – og han ville have en advokatundersøgelse af Frederiksens rolle i den såkaldte minksag eller -skandale.

Ordbog over det danske sprog definerer “vendekåbe” således: ” person, der skifter mening, standpunkt, naar han ser sin fordel derved; person med omskifteligt sind, uden fast holdning; vejrhane (2); ogs. som skældsord til person, der forlader et standpunkt, et parti og gaar over til et andet.”. At politikere skifter mening er der utallige eksempler på. Politikere, der skifter parti, for eksempel. Tag bare Lars Løkke Rasmussen og andre tidligere Venstre-folk eller tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti. Og vi husker også, hvordan socialdemokraten Jens Otto Krag vovede at udmønte sloganet: Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Men – at skifte standpunkt i enkeltsager er ikke nødvendigvis udtryk for, at man er en “vendekåbe”.

At være en vendekåbe stikker dybere end et ændret standpunkt i en sag. Det sidste kan være udløst af, at man har været udsat for argumenter og/eller oplysninger, der har nødsaget et skifte. Medens “vendekåben” er motiveret på et dybere plan. Det kan for eksempel være ønsket om at få (del i) magten og dens privilegier, og det gælder ikke alene et standpunkt, men hele det ideologiske grundlag, man stod på. Og i Ellemann Jensens tilfælde, så er det det sidste, der er tale om. I hvert fald hvis man skal tro for eksempel Venstres ungdom, der har forsøgt at lægge afstand til formandens kursændringer under valget og efter. Og andre Venstre-folk har fulgt i fodsporene på ungdommen i deres kritik.

Heller ikke Mette Frederiksen går ram forbi, når mistanken om vendekåberi dukker op. Også Socialdemokratiets ungdomsafdeling  har ytret sig negativt om Frederiksens politiske midterprojekt med arvefjenden Venstre. Og også blandt voksne socialdemokrater skorter det ikke på kritiske røster i den anledning. Vil Mette Frederiksen for eksempel acceptere en lettelse af topskatten som pris for en midterregering?

Og hvad er perspektivet for en regering af vendekåber? Hvor holdbar vil den være, hvis den forsømmer traditionelle politiske mærkesager og holdninger? Godt spørgsmål capac. Vi får se, når den nye regering inden længe ser dagens lys.

Og hermed over til det, det drejer sig om – musikken  bag låge nr. 12. Og et greb i posen med gamle favoritter får Deaf School frem med sangen om “Ronnie Zamora (My friend Ron)”.