“Louise var her”, stod der skrevet med en varm finger i sneen på låget til en kommunal skraldespand. Og jeg tænkte straks på Killroy, der var der engang for snart længe siden. Som et “tag” eller en kommentar til verdens gang. Hvem Killroy var og hvad han lavede lige der fortaber sig i vidtløftige spekulationer, men man mener dog, at dillen opstod under Anden Verdenskrig, hvor amerikanske soldater brugte “Killroy was here”, hvor de kom frem.

Nå, men det siger nok lidt om, hvor lidt der foregår på denne søndag for capacs bagmand. Jeg stod med hunden på en parkeringsplads og ventede på autohjælp, fordi mobilet ikke ville køre. Og så er der jo tid til at fortabe sig i virkelighedens små detaljer. Indskrifter, fuglelyde, spor i sneen og hunde og hundeluftere.

I næste uge kommer der hele to anbefalinger – glæd jer bare – i capac. Nok de sidste i år, som ikke når forrige års antal. Men det er jo ikke kvantiteten, det drejer sig om, men kvaliteten. Og jeg håber, at 2023 bliver lige så opmuntrende som 2022 har været og er.

Og så til dagens låge, der gemmer på et navn, jeg har stødt på mange gange den seneste uges tid, nemlig Alman Brothers Band – “In memory of Elisabeth Reed”.