I går forlod Socialistisk Folkeparti de sonderende regeringsforhandlinger, og formand (el. -kvinde) Pia Olesen Dyhr begrundede partiets exit med, at partiet stod for langt fra især Venstre. Og hun forklarede, at partiet ikke kunne være med i en regering eller udgøre en sådan regerings parlamentariske grundlag, hvis ikke regeringen tog ansvar for de udsatte borgere nederst i samfundspyramiden og gav mulighed for topskattelettelser hos de velbjergede. Olesen Dyhr, der selv kom til magten, da SF havde gjort dyrekøbte erfaringer som regeringsparti under Thorning Schmidt vil sikkert for enhver pris undgå at bringe Socialistisk Folkeparti i en tilsvarende situation, som kan koste partiet stor tilslutning og måske endda taget livet af de gamle parti.

Det uheldige ved SFs udtræden er så, at det sandsynliggør, at den kommende regering vil komme til at bestå af – primært – Socialdemokratiet og Venstre og – sekundært – flankeret af Radikale Venstre og Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. En konstellation, der vil være garant for en helt igennem borgerlig økonomis politik og i bedste fald nogle udvandede socialdemokratiske reformer på især arbejdsmarkedspolitikken (Vi skal have flere i arbejde og flere skal arbejde mere og alle skal arbejde, hvad de kan!). En regering, der vil lægge fra land til tonerne af bekymrede kommentarer og skeptiske  holdninger fra begge sider af folketinget og som nok vil få mere end svært ved at regere en fuld fireårig regeringsperiode. Til gengæld vil den nok kunne nå at gøre megen skade den tid, den sidder….

Og så til låge nr. 8. The Temptations version af Norman Whitfields og Barrett Strongs sang “War“, som blev et stort hit for Edwin Starr. Igen tak til his Bobness.