Og jo, vi nærmer os…

Author:

Vi skriver 1. december, og så ved vi jo godt, hvad der står på programmet ude i de små hjem. Nemlig: Julen. Og tv-kanalerne vil kaste sig over de gamle julefilm, sådan som de plejer. Men mon ikke de igen vil glemme min yndlingsfilm blandt julefilmene som bærer den prosaiske danske titel Røvtur på første klasse (1987) med Steve Martin i rollen som forretningsmanden Neal, der skal hjem og fejre Thanksgiving med familien og kommer i selskab med Del (John Candy), der lever af at sælge ringe til badeforhæng som smykker. Og det kan og skal der kun komme en masse sjov og ballade ud af. Smagsprøve. Jeg må hellere finde den i dvd-bunker.

Og selvfølgelig vil vi blive forfulgt af de obligatoriske julehits fra alle medier. Og blandt de nyere af slagsen har Dictes “Drømte mig en lille drøm” stadigvæk en fremtrædende plads, måske fordi den sagtens kan lyttes til, når det ikke er jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *