På digitaliseringens mark

Author:

Når man som jeg har været fast kunde hos en leverandør af digitale varer – tv og internet, ja sågar en overgang også fastnettelefon – så er det noget af en omvæltning pludselig at få at vide, at det hele ophører i løbet af en måned. Og at man selv skal finde en anden løsning. Men sådan har det været. Og – mellem os sagt – så har det vakt furore og frustrationer i massevis her i den lokale andedam.

Men efter at have brugt et par timer eller mere her til morgen/formiddag, så lader det til, at matriklen igen har både fjernsyn og internet. Så vidt så godt. Men alting kommer med en pris. Min gamle tv-boks, som kunne bruges til at optage med og repetere programmer med er ikke længere en mulighed. Og borte er alle de gamle film, jeg fik optaget. Og så er der det med at man skal vænne sig til nye kontrolfunktioner osv. Det er vi ikke meget glade for her i casa. Men sådan er det, når de digitale udbydere slås om markedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *