Og så til et genbrugsfund, der nok ikke forbliver i min samling. Det drejer sig om albummet Push fra 1988 med fænomenet Bros. To engelske brødre – Matt og Luke Gross – der havde en kort, heftig og meget succesfuld karriere i årene 1986 til 1992, hvor de var noget af det mest populære, man kan tænke sig, i det, man blandt livssstilsanalytikere vil betegne teeanagesegmentet. Det købestærke teenagesegment, der er storforbrugere af glat, blankpoleret pop, der er målrettet mod netop det segment – og ikke mindst den feminine del af segmentet. Millioner af solgte plader, udsolgte koncerter og turnéer blev det til. Ikke mindst i hjemlandet. Inden de to brødre i 1992, hvor de første tegn på karrieremæssig nedtur begyndte at vise sig, gik hver til sit.

Push, der blev fulgt op af endnu to album, er mest af alt eksempel på udspekuleret, dybt kommerciel teenagepop, der ikke bærer kimen til musikalsk udvikling og udfoldelse i sig. Pophistorien er rig på den slags produkter, og Bros er hverken værre eller bedre end gennemsnittet.