Indrømmet. Det er svært at holde sig helt fri af valgkampen, der buldrer løs i offentligheden, på gader og vej. Selv om det går ganske fint med hensyn til tv og radio. Alligevel smutter der noget gennem mit frivillige filter.
Men lad mig begynde et andet sted. Jeg tog bussen ind til Århus forleden. Og jeg sad ved siden af en rødhåret dame, der er lidt ældre end mig. Og på et tidspunkt lænede hun sig over mod mig og spurgte: Og hvad skal man så stemme denne gang? Jeg ville ikke pege på et bestemt parti, men sagde til hende, at jeg synes, hun skulle tænke på sine børnebørn, oldebørn og deres efterkommere, fordi klimaspørgsmålet er så påtrængende i disse år og desværre er lidt underprioriteret i den aktuelle valgkamp. Hvorpå hun affyrede en bredside mod partiet Venstre, der efter hendes mening holder hånde over det industrialisede landbrug, der både forurener vores grundvand med pesticider, mishandler dyrene og jordbunden. Så hun var allerede i gang med at overveje sit kryds.
Og så opfangede jeg i går en af de seneste meningsmålinger. Og den fik mig til at tænke på, om skællene var ved at falde fra mange vælgeres øjne!? Søren Pape Poulsen og De Konservative taber terræn i målingen, ja har fået deres flotte tal halveret fra ca. 16 til 8. Så det er gået op for en del vælgere, at Søren Pape Poulsen – til trods for den politiske ordførers stædige forsøg på at holde fanen højt – er en løgner og bedrager, man ikke kan sætte sin lid til. Og også dette valgs “stjerne”, Inger Støjberg, og hendes nye parti mærker tilbagegang før valget. Måske er det gået op for nogle vælgere, at også hendes troværdighed er tynd som den første is på vandpytterne?! Og opportunisten over dem alle, Lars Løkke Rasmussen og hans nye parti, nyder ikke helt den tilslutning, som nogle journalister gerne vil give ham og hans såkaldte ‘midtersøgende’ politik. Det klinger hult, når Løkke Rasmussen frontalangriber sundhedssektoren og dens forfald, når han selv i årevis har haft ansvar for dens indretning og udvikling (eller ‘afvikling’ som han selv kalder det). Måske er der – trods en almindelig skepsis over for det repræsentative folkestyre – plads til et spinkelt håb med hensyn til valgets udfald. Måske.
Capac: og lige et pip til, alternativet som er nogenlunde klare i spyttet, hvis alle har det samme forbrug som Danmak skal vi have 3 en halv jordklode, ja som jeg ser det, vil det ikke forekomme i nærmeste fremtid hvis overhovedet, så glem alt om øget forbrug og den kapitalistiske model, vi skal have meget mindre forbrug og ja der er ikke noget alternativ hvis vi skal have en fremtid på denne planer, det brugde være logik selv for burhøns, men tilsyneladende kun for ganske få af vore politikere.
@Hugin: Problemet med klimapolitikken er, at ingen vil sige/erkende, hvor alvorligt det faktisk står til. Det handler ikke bare om at omlægge landbruget til økologisk drift (selv om det er en vigtig pointe). Det handler om (og det kan politikerne fra Socialdemokratiet og ud til højre), at hele samfundet -inklusive den kapitalistiske økonomi, der jo baserer sig på “vækst” og profit – skal transformeres til noget andet, der kan sikre en balance mellem 8 milliarder menneskers liv på kloden og det naturgrundlag dette liv skal udspille sig i harmoni med. Enten foretager vi transformationen eller også må vi se i øjnene, at menneskeheden kommer til at betale en stor, tragisk pris. Men denne indsigt sælger ikke godt i en valgkamp eller i et samfund, der helst vil fortsætte med forbrugerisme og anden letsindighed.
Capac: Ja pressen, så e vi ilde stedt hvis de skal forestille at være den 4 statsmagt, gud fri mig vel en elendighed, jeg tror jeg vil råbe som bønderne fuld kompensation, for hvad? nu har de fyldt vore jorde med pesticider i årtier og forurenet vores grundvand det vil jeg også have fuld kompensation for, men jeg går da ud fra at princippet om at det er forureneren der betaler også gælder her, men jeg har godt nok min tvivl, og fra pressen hører vi ikke et pip, ej heller fra vore politikere det er ikke engang med i deres valgflæsk, som der i øvrigt er rigeligt af…
@Hugin: Nej, pressen lever slet ikke op til de gamle idealer om, at den skulle være “demokratiets” vagthund og den, der holdt magthaverne i ørerne. Og slet ikke til forestillingen om, at pressen skulle være den kritiske sans, der servicerede borgerne ordentligt, så folkestyret kunne fungere optimalt. Vi har ikke den presse, vi fortjener. Den er optaget af overfladisk underholdning, dyrkelse af de kendte og en nyhedsforståelse, der overhovedet ikke leverer de oplysninger vi har brug for i en tid med konflikter, klimanedsmeltning, energikrise osv. Slet ikke.
Ja specielt med LLR, er det lidt hen til kommoden og tilbage igen. Det var 2% om året der skulle skæres i eksempelvis sundhedssektoren i en ganske lang årrække hvor han var minister, og så ser de vildt undrende ud over at denne sektor virker lidt ramt. Synes medierne godt kunne tage lidt mere op, hvilke handlinger/besparelser der er en del af grunden til at vi er hvor vi er idag.
@Jens Rasmussen: Og LLR var også aktiv, da sygehusene for al i verden skulle centraliseres osv. Og ja, man må virkelig undre sig over, at medierne – eller mere præcist: pressen (for nu at holde de sociale medier ude af den ligning…) – burde være mere baggrundsorienterede i deres formidling og mere konfronterende over for politikerne, når de fremturer selvsikre med deres valgflæsk…