Medens ny-freminismen har gyldne år i kampen for kvinders ligestilling, så ser det alarmerende sort ud for en anden, måske lidt overset, diskrimination, nemlig den, der gælder mennesker over 50 eller mere. Aldersdiskriminationen, kort sagt.

Næsten dagligt får vi eksempler på denne diskrimination. Det gælder for eksempel, når vi hører om såkaldte seniorer af begge køn, der forsøger at sælge deres arbejdskraft og må opleve at hundredvis af ansøgninger bliver arkiveret lodret (i makulatoren eller den digitale papirkurv) hos arbejdsgiverne. Det gælder de ældre medarbejdere, der dagligt oplever, at cheferne fokuserer på de unge medarbejdere, fordi de er – unge. Og det gælder alle dem, der bare oplever at blive overset, negligeret  i hverdagen – fordi de er “gamle” (“ældre”, “seniorer” eller hvilket synonym man nu foretrækker i omtale af dem, der nærmer sig pensionsalderen eller – endnu værre – har nået den).

Selv DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn (der selv er 58 år og derfor må siges at tilhøre diskriminationens kernegruppe) bruger aldersdiskriminationen i sin argumentation for DRs overordnede programpolitik. Hun citeres (af en tidligere medarbejder på de sociale medier) for at sige følgende i et interview med Berlingske Tidende:

“Hvorfor er det nødvendigt at ændre på to programmer som »Orientering« og »Deadline«?

»Det er begge formater, hvor der er tid og kræfter til at gå i dybden. Det skal DR kunne i journalistiske formater, der både er kritiske og perspektiverende. Men jeg må konstatere, at gennemsnitsalderen er 63 hos »Deadline«.

Og seerne bliver ældre og ældre, påpeger hun.

»»Deadline« egner sig ikke særlig godt til digitalt brug, så derfor er dette et udtryk for en ambition om at gøre det endnu bedre.«

Der har været kritik af, at DR svigter de ældre borgere. Blandt andre fra Berlingskes Jakob Steen Olsen, der mener, at de ældre endnu en gang er på vej til at betale prisen. Er DR i gang med at glemme de ældre seere?

»Vi kommer ikke til at svigte dem, der benytter vores flow-tilbud. Selvom Danmark er et af de mest gennemdigitaliserede lande i verden, er jeg helt med på, at der er nogen, som aldrig rigtig kommer til at være glad for den digitale udvikling.«

Det skal de bare leve med?

»Det er vigtigt, vi har et stærkt tilbud på flow. Det har vi i dag, og det kommer vi også til at have i fremtiden. Men det ville være manglende rettidig omhu, hvis DR ikke orienterer sig efter det digitale.«”

Hæderkronede radio- og tv-programmer som “Orientering” og “Deadline”, der står for seriøs dybdeborende og perspektiverende journalistik skrottes med henvisning til journalisternes høje alder og et behov for yderligere digitalisering af den gamle institution. Den aldrende generaldirektør overser helt, at de diskriminerede ældre borgere udgør en tredjedel af befolkningen og er en støt voksende del af den, at et stor andel af disse borgere er aktive på arbejdsmarkedet og oven i købet er blevet genstand for politisk interesse og ønske om, at flere forbliver på eller vender tilbage til arbejdsmarkedet (jf. kampen om pensionsalderen), at det er denne gruppe, der i årevis har finansieret DR gennem deres licens,  er vokset op med DR som primær kilde til nyheder og underholdning og stadigvæk udgør en central gruppe blandt DRs lyttere og seere og at rigtig mange unge fravælger traditionelt flow-tv til fordel for streamingtjenester og nok ikke vender tilbage uanset hvor digitaliseret DR bliver i fremtiden. Det er mere sandsynligt, som den tidligere tv-medarbejder Georg Metz har været inde på, at den aldrende generaldirektør med sin politik langsomt men sikkert tager livet af DR og efterlader os alle sammen på et mediemarked, hvor public service er en anakronisme, reklamefinansiering et stort og nødvendigt onde, underholdning den store fællesnævner og friheden til at vælge, hvilken fordummende streaming, man vil betale i dyre domme for.

Hvorom alting er, så fungerer aldersdiskriminationen i bedste velgående på alle niveauer af samfundet.