Ja, titlen “den femte beatle” er blevet brugt på flere personer. Selvfølgelig på producer George Martin, men også på – blandt andre – den afdøde amerikanske tangentspiller og sangskriver Billy Preston. Det er i hvert fald sådan han betitles i Barry Miles’ McCartney-biografi, som jeg så småt er ved at være færdig med (læser den i små bidder ved nattetide, derfor…). Og det er en passende anledning til at mindes denne musiker, der var selvlært vidunderbarn, der fx allerede som 10-årig spillede bag Mahalia Jackson og som 11-årig sang duet med selveste Nat King Cole på tv.

Det er kendt, at han også er den eneste, der er blevet krediteret for medvirken til en Beatles-sang, nemlig “Get Back”, og at det især var for sin medvirken i de såkaldte Get Back-sessions, han for alvor blev sat i forbindelse med The Beatles. For det sjove er, som Miles fortæller, at Beatles allerede blev venner med Preston helt tilbage i 1962, hvor han mødte dem i Hamborg, hvor han optrådte som tangentspiller for selveste Little Richard.

Og det var vist John Lennon, der indkaldte ham i 1969, fordi Lennon havde fået den idé, at Beatles skulle indspille sangene til albummet Let it be på gammeldags facon, dvs. uden alle de tekniske hjælpemidler, de havde brugt på fx Sgt. Pepper-albummet. De skulle spille musikken som i gamle dage. Men problemet var, at lyden blev lidt “tynd”, og derfor blev Preston hidkaldt for at give lidt mere fylde til lyden. Som sagt, så gjort. Og man kan se og høre det i filmen Let it be.