Those were the days

Author:

Barry Miles’ McCartney-biografi er fuld af små sjove anekdoter og oplysninger. For eksempel omkring sangen “Those were the days”, som Mary Hopkin indspiller for Beatles-plademærket Apple.

Både Rolling Stones og Beatles havde ondt i skatten sidst i tresserne. Stones havde ikke fået betalt den skat, de skulle, og stak derfor af til Frankrig for at genopfinde sig selv. Beatles blev rådgivet til at lave en Apple-forretningskonstruktionen – bestående af flere afdelinger for mode, elektronik, musik osv. – for at slippe for at blive brandbekattet i hjemlandet. Og Apple-projektet bliver alt andet end en succes, bortset fra plademærket, der alt andet lige resulterer i en række solide udgivelser.

De fire beatler har frit spil med hensyn til, hvem der skal indspiille på Apple. Og McCartney er fuld af ideer. Blandt andet har han fået sangen “Those were the days” på hjernen. En fængende melodi, der bygger på en russisk sådan og har fået tekst af et engelsk ægtepar, der har brugt den i en mindre forestilling. Og McCartney får lov til at bruge deres udgave. Og få forsøger at finde nogen, der vil kunne indspille den. Han spørger The Moody Blues, der ikke er interesseret. Så spørger han vennen Donovan, der vist ikke er afvisende, men aldrig får taget sig sammen til at indspille sangen. Og så kommer fotomodellen Twiggy til undsætning. Hun har set walisiske Mary Hopkin på et talent-tv-program og taler varmt for den purunge sangerinde. Og McCartney lader sig overtale og kontakter Hopkin, der – med sin moders mellemkomst (for Mary er kun 17) – takker ja til opgaven, selv om hun egentlig ikke er specielt vild med sangen. Hun er mere til traditionel walisisk folkemusik, og derfor vælger hun også at bryde samarbejdet med McCartney efter kort tid.

Hvordan mon den sang ville have lydt i Moody Blues’ udgave? Eller Donovans for den sags skyld?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *