Mere Miles. Kapitlet om Beatles i Indien er interessant på mange måder. En ting er hele den meditative del, der fylder meget, men gør meget forskelligt indtryk på deltagerne. McCartney får et værktøj til at få ro i hovedet, noget han tager med sig videre. Andre, blandt andet George Harrison, er mere optaget af den side af opholdt. Men fælles for dem alle er, at de får skrevet en bunke sange, medens de er derude. Meditiationen sætter gang i sagerne. Og Miles fortæller om flere af sangenes inspirative oprindelse.
Donovan er med på turen sammen med sin ven Gypsy Dave. Og Donovan bliver mere end almindelig interesseret i Patti Boyds – Georges kæreste – søster Jenny Boyd, der dog ikke er interesseret i at have Donovan som kæreste. Hun bliver senere gift med Mick Fleetwood fra Fleetwood Mac. Men Donovans forgabelse resulterer i sangen “Jennifer Juniper“. Ellers hjælper Donovan både John Lennon og Paul McCartney med færdiggørelsen af nogle sange, og han underviser John Lennon i at spille finger picking-guitar.
John Lennon bliver også inspireret til sange derude. En af de andre kvinder, der er med på turen, Mia Farrow, der har været gift med Frank Sinatra, har sin søster Prudence med. Og hun får lidt problemer med al den mediteren og lukker sig inde på sit værelse. Og først da John Lennon har skrevet sangen “Dear Prudence” (Det Hvide Album) og går ind til hende med sin guitar og spiller den for hende, vender hun tilbage til fælleskabet. “Dear Prudence, won’t you come out to play…”.
Og Lennon får virkelig sat skub i kreativiteten derude og skriver sange som “Juia”, The Continuiung Story of Bungalow Bill”, “Mean Mr. Mustard”, “Across the Universe”, “Cry baby Cry”, “Polythene Pam”, “Yer Blues” og “I’m so tired”. Ikke direkte inspireret af de indiske omstændigheder, men ansporet af opholdet. Og det samme sker for McCartney, der for eksempel skriver “Ob-la-Di Ob-La-Da”, der er inspireret af en nigeriansk ven fra London, altid sagde “Ob-la-di-ob-la-da, life goes on, bra”. På Yoruba betyder ob-la-di-ob-la-da at ‘livet fortsætter’. Og sætningen sætter sig forståeligt nok i McCartneys hovede som en sanglinje, der oven i købet bliver til en sangtitel.
En anden sang, der også bliver skabt derude, er “I Will“, som Donovan måske havde en finger med i, men ellers er en ren McCartney-ting.
Men mest af alt handler den kreative opblomstring derude om at de fire venner er kommet væk fra pressens opmærksomhed og deres hidtidige hverdags stadige krav og har fundet ro for første gang i flere år. Lediggang er ikke, som talemåden ellers vil det, roden til noget ondt. Her er den roden til stor sangskrivning.