Jeg havde den blandede fornøjelse at opleve den amerikanske sangskriver og musiker John Hiatt, da han for en del år siden besøgte Århus. På spillestedet Train. Man da spillestedet – dengang i hvert fald – åbenbart skulle proppe så mange publikummer ind som muligt (og mere til), endte det med, at jeg måtte stå et sted, hvor man ikke kunne høre ret meget (andet end snakkende publikummer…), og heller ikke se ret meget.
Synd og skam, for John Hiatt er sådan en kunstner, der bedst kommer til sin ret, når han står over for et ikke alt for stort publikum og på en scene, hvor der fokuseres på god lyd.
Hiatt har jeg fulgt siden han i starten af firserne var på Geffen Records og spillede en slags new wave rock. Men jeg fik for alvor ørerne op for hans sangskrivning, da han skiftede til A&M Records og for alvor brød igennem med albummet Bring the Family (1987) og opfølgeren Slow turning (1988), hvor stilen blev mere americana-påvirket. Og siden dengang har han leveret en langt række albums med sange af høj kvalitet. Senest Leftover Feelings fra 2021.
I går fyldte han 70 år, og det er jo ingen alder for en musiker nu om stunder.