Den britiske kriminalserie Sherwood er baseret på en virkelig hændelse i 2004, hvor en mand, en fagforeningsmand ved navn Keith Frogson, blev myrdet med en armbrøst og et sværd. Den voldsomme drab blev straks sat i forbindelse med stedets politiske forhistorie, idet Nottinghamshire var en landsby, der var dybt splittet efter de famøse ministrejker, der foregik i midten af 1980’erne.

Som den virkelige hændelse tager tv-serien Sherwood udgangspunkt i samme historik. Landsbyen er dybt splittet mellem dem, der aktivt strejkede, og dem, der var strejkebrydere. Og splittelsen er lejret som uvenskab mellem familiemedlemmer, gamle kammerater osv. Og der opstår stadigvæk konflikter, hvor skælsord som “skruebrækker” fyger gennem luften og der uddeles øretæver og knytnæveslag. Og denne historiske baggrund bliver grundlaget for seriens plot, da den tidligere fagforeningsaktivist Gary bliver skudt ned med en armbrøst, da han er på vej hjem fra den lokale minearbejderklub.

At det så viser sig – lad mig bare afsløre det – at drabet og de efterfølgende drab ikke har direkte rødder i den gamle minestrejkekonflikt, betyder mindre. For det er selv det forhold, at historien hviler så tungt over landsbyens beboere, der giver fortællingen dens kraft og opdrift.

Drabsmanden er en ung mand, der er kommet i klemme i det offentlige system, fordi han har modtaget socialhjælp samtidig med, at han var i besiddelse af nogle arvede midler. Og han flygter fra retsforfølgelse og fængsling med sin armbrøst og sin bue, med hvilke han skyder tilfældige mennesker, der dog alle kan sættes i forbindelse med den gamle strejke.

Den lokale politimand Ian St Clair, der var ung politibetjent under strejken og blev dybt involveret i konflikten, sætter sig for at finde den unge drabsmand og udrede trådene til den gamle strejke. Det bliver et plot, der handler om hemmelige politispioner, der var med til at påvirke strejkens udfald gennem infiltration og skjult agentvirksomhed. Og en af disse spioner skulle angiveligt stadigvæk bo og leve i byen – under et falsk navn.

Ud over fremragende skuespilpræstationer af en lang række kendte og ukendte engelske skuespillere, så viser serien sin kunstneriske værdi ved yderst detaljeret om komplekst at beskrive, hvordan den gamle politiske konflikt er trængt dybt ind i det lille lokalsamfund og dybt ind i hver enkelt borger. Det viser sig, at stort set alle sammen har noget på samvittigheden – selv politimanden og hans kone – og at det blot gør sagens udredning desto mere betændt og krævende.

Serien, der i øvrigt er lavet af James Graham, som selv voksede op i Nottinghamshire, er et smukt eksempel på, hvordan man i England formår at skabe god underholdning i form af en kriminalfortælling på baggrund af faktiske historiske hændelser – og gør det uden at forfalde til alt for simple forklaringer på, hvorfor det gik som det gik og hvorfor en dybt betændt forhistorie ikke nødvendigvis behøver at rumme hele forklaringen på en forbrydelse.

Sherwood-serien er et prisværdig eksempel på, at man både kan underholde og samtidig oplyse og debattere fundamentale samfundsforhold.

Serien ligger i DRs arkiv – og DR begynder at sende seriens seks dele søndag d. 21. august