Jeg kæmper mig stadigvæk igennem Barry Miles’ McCartney-biografi. Det tager sin tid. Ok, den er også tyk. 653 sider med det hele. Men det er nu ikke tykkelsen, der gør den langsommelig at læse. Det er nok mere måden, den er skrevet på. Alenlange citater fra hestens egen mund, garneret med Miles’ kommentarer. Det gør bogen – skal vi sige det sådan – lidt forudsigelig og monotom i sin fortællemåde. Ikke, at der ikke er nok af anekdoter og interessante oplysninger, for det er der. Bare lidt tung at læse…
Nå, men blandt de små sjove oplysninger er historien om den lille tykke inder, Maharishi Mahesh Yogi, som især George Harrison er indtaget af – i sin søgen efter sjælelig næring. Og de andre Beatler lader sig lokke med på galejen. Og det ender – som bekendt – med et længerevarende ophold i Indien, hvor de fire Beatler ikke alene smager på indisk mystik, men også får lavet en masse musik – nok til et par album eller mere. Og McCartney, der er en smule skeptisk over for den lille tykke inder, som han kalder en “fnisende! mand, fortæller, at han nok lærte et eller andet om meditation og yoga, men tydeligvis ikke noget, der for alvor ændrede på Pauls livsindstilling. Og så fortæller han, at Maharishien – det vidste jeg ikke – var model for hippietegnere Robert Crumbs kendte figur Mr. Natural. Ta-da, så var der pludselig noget, der faldt på plads i min hjerne.