Dødsfald: Lamont Dozier – 81 år

Author:

Lamont Herbert Dozier, der meldes død i sit hjem den 8. august var et af medlemmerne af den berømte sangskrivertrio Holland-Dozier-Holland (Eddie og Brian Holland). Han blev indtroduceret til de to brødre helt tilbage i 1962, hvor de arbejdede som unge sangskrivere i Motown Records i Detroit. Doziers kone arbejdede der også i pakkeriet, og det var hende, der førte de tre sangmagere sammen. Lamont selv havde fået et job på Motown, hvor han skulle skrive sange for 25 $ om ugen.

Sammen med Holland-brødrene skabte Dozier en række sange, der solgte i millionoplag og var vigtige for skabelsen af Motown-lyden og -æstetikken. Sangen som:  Heat Wave,’ Nowhere to Run (with Martha and the Vandellas), Can I Get a Witness (Marvin Gaye), Baby I Need Your Loving, I Can’t Help Myself, Reach Out I’ll Be There (Four Tops), This Old Heart of Mine (Isley Brothers), Take Me in Your Arms (Kim Weston) , Where Did Our Love Go, Baby Love, Stop! In the Name of Love, You Can’t Hurry Love og You Keep Me Hangin’ On (The Supremes). Og selv efter, at disse og andre hitsingler havde forladt hitlisterne og tjent masser af dollars til firmaet blev de ved med at generere royalties, fordi de blev genindspillet af mange store navne so for eksempel Rod Stewart og Phil Collins.

Det hele startede for Dozier i skolen, hvor han dannede sin egen doo wop-gruppe, der fik lov til at indspille nogle sange for et lille lokalt plademærke. Og gruppen fik sågar et lokalt hit med sangen “Fine baby fine”, som Atlantic Records udsendte på nationalt plan, samtidig med at de tilbød Doziers gruppen en pladekontrakt. Dozier ville både være sangskriver og sanger, men det var først med mødet med Holland-brødrene, at han for alvor fandt sit kald i musikken. Og med navne som Supremes og Four Tops skabte de tre herrer lyden af Motown – den særlige blanding af pop, gospel og soul – som kunne konkurrere med de andre af tidens store sangskrivere – fra Beatles til Dylan og Brian Wilson.

Da trioen gik hver til sit i halvfjerdserne genoptog Dozier sin sangkarriere og fortsatte med at skrive sange for andre.

Holland-Dozier-Holland-sange

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *