Omtalen af og begejstringen over The Outcasts fra Belfast sendte mig på en internetrejse til deres lille pladeselskab Good Vibrations Records. For det kunne jo være, at der under det mærke gemte sig andre perler i rockmudderet.
Og det blev til historien om et plademærke om Belfast-beboeren Terri Hooley, der stiftede pladeselskabet tilbage i halvfjerdserne.
Oprindeligt var det en pladebutik på Great Victoria Street i Belfast. Den populære butik var ejet af en vis Gordy Owens, der overtalte Terri Hooley til at gå hen på det lokale spillested The Pound og se bands som The Outcasts og Rudi, og især sidstnævnte ramte en streng i den unge Terri, der straks kontaktede bandet og overtalte dem til at lave en singleplade. Det blev til singlen “Big Time” og starten på Good Vibrations Records i april 1978.
Men det var ikke kun Rudi, der begejstrede Terri. Hele punk-ånden med dens gør-det-selv-filosofi og anti-autoritære livsholdning ramte Terri som en kølle i hovedet. Og punken i Belfast glemte også alt om landets dybe konflikt mellem katolikker og protestanter – til fordel for fælles glæde ved musik og livsstil.
Hooley udsendte musik med en lang række navne, for eksempel The Undertones, Victim, The Moondogs, The Shapes, Protex, The Outcasts, The Tearjerkers, Shock Treatment og The Lids. Men Hooley sørgede også for at etablere koncerter med de lokale punkbands og var i det hele taget en central figur på Belfast-scenen i de år.
Stjernenavnet på Good Vibrations Records var The Undertones, der havde kvalitet nok til at nå langt ud over Belfast-scenen. Men også et navn som The Saints blev kendt langt uden for hjembyen. I 1982 gik pladeselskabet konkurs. Til dels, fordi det blev drevet ganske uprofessionelt, ja nærmest på punkfilosofisk, anti-formalistisk vis, uden kontrakter og uden nogen form for struktur. Det hele var håndgjort. Og det holdt selvfølgelig ikke i forhold til kreditorer osv. Pladeselskabet er dog genskabt hele tre gange siden hen, men Terri Hooley måtte give op til sidst på grund af sygdom i 2015.
Tilbage står en række plader, der er eller burde være klassikere i periodens musik. Ud over The Undertones er følgende værd at nævne: The Minnows og deres album Leonard Cohen’s happy compared to me, The Rainsaints og deres The Winning Boys Magic , The Mighty Shamrocks og The Nerves. Og mange flere kunne nævnes. Og man kan bare ønske – i disse bokssættider – at nogen tager sig sammen og får lavet et godt, retrospektivt bokssæt over dette lille, obskure pladeselskabs juveler.
Til gengæld så har Lisa Barros D’Sa og Glenn Leyburn lavet en film (2012), der fortæller historien om den unge Terri og hans lidenskab for den ny musik og den – Good Vibrations – har jeg fundet et eksemplar af på nettet.
Historien om og musikken fra Good Vibrations har reddet min weekend sådan rent musikalsk.