Den kan allerede fås i en luksuøs 4 K Ultra HD-jubiæumsudgave. Den første film i serien om Jason Bourne, Bourne Identity. Filmatiseringen af Robert Ludlums roman af samme navn fra 1980 og den film, der grundlagde det man har kaldt og kalder Bourne franchise.
Og det var mine tv-abstinenser, der – af mangel på seværdigt tv – fik mig til at kaste mig over denne første genrefornyende film. Og efterfølgende må jeg spørge mig selv, om ikke det også er den allerbedste af de fire film med Matt Damon i hovedrollen som Bourne? Jeg er lige ved at tro det, selv om Peter Greengrass’ efterfølgende film kun cementerer Bourne-universets filmiske kvaliteter.
Bourne Identity havde Doug LIman som instruktør og Tony Gilroy og William Blake Herron. som drejebogsforfattere. Og Doug Liman, der havde været en fan af bogen siden han gik i gymnasiet, lod lod sin fortolkning af historien farve af sin egen faders oplevelser fra efterretningstjenesten for at modernisere historien og lægge den mere op af sin egen opfattelse af de forenede staters udenrigspolitik. Og Limans kritiske syn på sit hjemlands udenrigspolitik skinner da også klart igennem og løfter Ludlums historie ud af den pure underholdning – uden at underholdningsværdien forsvinder.
Og historien om agenten Bourne, der mister sin hukommelse og bliver tvunget til at genfinde og -vinde den i et løbende opgør med den efterretningstjeneste, der har trænet og skabt ham, fortælles med den genrefornyende æstetik, der er blevet Bournefilmenes vandmærke: håndholdt, nervøs kameraføring, lynhurtig klipning, rudimentær, sanselig, materielt skrabet action osv. Bourne Identity rummer skabelonen for Bourne-franchisen og den dogmatik, der har styret de efterfølgende film – og har sat sine spor i andre agentfilm, som for eksempel James Bond-filmene med Daniel Craig i hovedrollen.
Og jeg må sige, at filmen med sine tyve år på bagen holder 100% og imponerer stadigvæk ved sine kvaliteter. Og nu ved jeg, hvordan jeg kan kvæle mine tv-abstinenser den kommende tid, nemlig ved at se resten af serien.