Plastic Ono Band med John Lennon og Yoko Ono udsendte deres dobbeltalbum Some Time in New York City for 50 år siden. De fik hjælp af bandet Elephant’s Memory og produceren Phil Spector. Og den krtitiske modtagelse af pladen, der både var lavet i studio og på koncerter, var mådeholden. Måske, fordi Lennon og Ono denne gang lod deres politiske engagement skinne klart igennem i teksterne, fx “Woman is the nigger of the World”, der tager fat på både ligestillings- og raceproblematikken. Og efter sigende var John Lennon skuffet over den manglende succes for pladen.

Helt anderledes gik det for en anden duo, Simon & Garfunkel, der netop havde afholdt en genforeningskoncert d. 14. juni 1972 i Madison Square Garden til fordel for det demokratiske parti. Og et par dage efter udsendtes deres Greatest Hits. 

Duoen var opløst et par år tidligere og havde allerede en opsamlingsplade på samvittigheden, nemlig The Hit Sounds of Simon and Garfunkel (1967), der især dækkede den periode, hvor de to under navnet Tom & Jerry forsøgte sig som nye Everly Brothers. Det var et spekulationsprojekt fra plademærket Pickwick, der ville slå mønt på Simon & Garfunkels nyvundne succes og markedsføre gamle indspilninger som nye, hvilket blot resulterede i en retssag fra duoens side. Og den blev heller ikke den store succes.

Greatest Hits, der består af både studie- og liveindspilninger, ramte derimod åbenbart et tørt sted og blev en umiddelbar succes, der har holdt sig lige siden. Denne den første hitsplade har solgt i millionoplag, selv om den siden har fået konkurrence af andre opsamlinger.