Jeg har nævnt det engang før. Der var en anmelder på tidsskriftet MM, der var helt vild med Earth, Wind and Fire. Og hans anmeldelser, der vist ikke faldt i god jord på bladet (i følge Torben Bille), lyste af hans begejstring. Han lod sin egen begejstring og medrevethed tale gennem anmeldelserne. Og stadigvæk er jeg ham taknemmelig, for jeg delte og deler hans begejstring for Earth, Wind and Fires evner til at skabe musik, der netop river en med og begejstrer fra første akkord. Som fx i sangen “Serpentine“, hvor man fra første tone er helt oppe at ringe…