Jeg interesserer mig meget for det, der skete i England i årene op til The Beatles gennembrud. I de år, hvor skiffle satte dagsordenen og hvor rock and roll var på vej fra USA. Og endnu en vigtig brik i det spil er gruppen Johnny Kidd & the Pirates.

Gruppen blev dannet helt tilbage i 1959 og var aktive i første omgang frem til 1966. De førte sig frem i teatralsk piratudklædning (og Johnny med klap for øjet) og forsøgte sig med en enkel, hård lyd, der var defineret af guitar og trommer. Og så fik de deres helt store nationale hit med “Shakin’ all over“, der siden er blevet en slags  rock-and-roll-standard for opkommende pigtråds- og beatgrupper. Sangen var skrevet af Johnny Kidd selv (under hans borgerlige navn Frederick Albert Heath) og den røg ind på den engelske hitlistes førsteplads i 1960. “Shakin’ all over” var et tidligt – måske det første rigtige – eksempel på engelsk rock-and-roll.

Og netop “Shakin’ all over” blev en vigtig sang for de musikinteresserede unge dengang. For eksempel fik den nærmest stildefinerende betydning for et band ved navn The Detours. Detours bestod af Roger Daltrey, Pete(r9 Townshend, John Entwistle og et par stykker mere – og under indflydelse af netop Johnny Kidd og piraternes rock-enkelhed gav The Detours slip på inspirationene fra Cliff & the Shadows, Merseybeaten og anden blød poprock og fik en enkel lyd, der transformerede Detours til – The Who.

The Who – Shakin’ all over – live at Leeds