Apropos nørderiet (Carlene Carter), så fik jeg lyst til at slå et slag for Rick(y) Nelson.
En del af bloggen læsere vil med garanti huske hans 1972-come back-indspilning “Garden Party”, der blev spillet rigtig meget på Danmarks Radios musikradio og mest af alt var en humoristisk (selv-ironisk?) sang om et party, hvor kendte mennesker deltager (fx John Lennon in cognito som “The Walrus”) osv. Og en sang, der er let at synge med på.
Nørderiet – hvis man kan kalde det det – går på, at Rick Nelson, der døde alt for tidligt, kun 45 år gammel, da han faldt ned med et fly i 1985, fik en slags musikalsk opblomstring og genkomst netop fra de tidliger halvfjerdsere og frem – nemlig som countryrocker. Indtil da havde han allerede slået sit navn fast som popsanger i slipstrømmen på kunstnerne på Sun Records (Elvis, Carl Perkins m.fl.). Han pladedebuterede som kun 16-årig i 1957 med et par Fats Domino-covers. Og samme år fik han en tredjeplads på singlehitlisten med “Be-Bop-Baby” og en førsteplads med sit debutalbum Ricky. Og han fortsatte med at inspille sange, der alle var farvet af rockabilly og tempo, samtidig med at han også gjorde karriere på det hvide lærred og tv. Blandt hans bedst kendte sange er fx “Hello Mary Lou”, der også fik megen opmærksomhed på den danske musikradio.
I 1961, da han fyldte 21, ændrede han sit kunstnernavn fra Ricky til Rick (hans borgerlige navn var Eric Hilliard Nelson), og da hans stjerne dalede lidt – på grund af The British Invasion, der jo gjorde det svært for alle amerikanske stjerne – sadlede han musikalsk om og blev en af countryrockens pionerer. Og det er nok gået hen over hovedet på mange (og det er nørderiet). Sammen med The Stone Canyoun Band, der inkluderede Eagles-medlemmen Randy Meisner, var Rick en af de første, der satsede på den countrylyd, der siden blev et vandmærke for Eagles, Jackson Browne, Linda Ronstadt m.fl. Det lykkedes ikke helt for ham at få samme succes som de nævnte kunstnere, men det lykkedes dog at komme på hitlisten med en coverversion af Bob Dylans “She belongs to me”.
Rick Nelson er, efter min mening, en fabelagtig sanger. Både dengang, han gik i fodsporet på Elvis og de andre, og som countryrocker. Og der er al mulig grund til at anbefale de koncertplader, han fik lavet med The Stone Canyon Band, Rick Nelson in Concert at the Troubadour, 1969 (hvor The Stone Canyon Band debuterede) og Rick Nelson in Concert. Rick(y) Nelson er langt fra glemt. Der findes masser af opsamlingsplader med hans tidlige materiale. Det kan være lidt sværere at få fat på de to nævnte live-plader, men de er bestemt værd at finde om indlemme i samlingen af countryrockalbums. Og – sidstnævnte plade findes både som vinyl og CD brugt – og CD’en rummer et par sange mere end vinylen… Bare som en forbrugeroplysning.