Fænomenet Paris Hilton

Author:

I den forgangne uge besøgte (ex-?) hotel-arvingen Paris Hilton landet. Og jeg har bemærket, at hendes tilstedeværelse i den danske offentlighed har været på mange menige danskeres læber. Ikke underligt. For sent i går læste jeg en avisartikel, der kunne fortælle om alle de artikler, som danske journalister i ugens løb havde produceret om den blonde amerikanerinde. I hundredvis var det. Dertil kom, at de danske tv-stationer – men den celebrity-orienterede TV2 i spidsen havde underholdt med interviews og anden omtale af den unge dames besøg.

Det eneste reelle ærinde Hilton havde i Danmark var promoveringen af nogle håndtasker, som hun har kreeret, og nogle sko. Altså et rent kommercielt ærinde. Og som omtalte artikel tørt konstaterede stillede en hær af danske journalister sig bevidst til rådighed som reklameagenter for pigebarnet. Stort set alle omtalte hendes produkter.’

Paris Hilton er et medialt vrængbillede af det mytologiserede American Way of Life, der som bekendt siger, at du kan blive mangemillionær, selv om du starter med at gå med aviser. Du kan også blive det, hvis du er født ud af en milliardærfamilie og forstår at brande dit arvede navn. Uden at ville frakende Paris Hilton kreative evner eller tæft for forretning, så forbliver hun en karikatur af den amerikanske myte. Den amerikanske drøm. Samtidig demonstrerer hendes mediale liv med al ønskelig tydelig, hvor medierne har bevæget sig hen. Fra at være demokratiets vogtere og kritikere er medierne blevet kommercialiserede sladderorganer, der prostituerer sig for hvad som helst.

PS. Typisk for brandet Paris Hilton er, at intet medie eller udtryk i princippet er udelukket i promoveringen. Alt fra merchandise, amatørpornofilm, alskens assessories osv. kan bruges for at hamre navnet igennem til folks bevidsthed. Hun har – som man sikkert vil vide – også indspillet popmusik. Det er hverken værre eller bedre end den linde strøm af døgnflue-pop, man kan høre på de forudsigelige, kommercielle radiostationer. Lige så nærende som en burger fra McDonald. Og man er sulten fem minutter efter…

3 thoughts on “Fænomenet Paris Hilton”

  1. @Regitze: Nej. Og tak for linket. En dum gÃ¥s, nej, det er hun ikke. Hun bruger bare de føjelige medier og de guldappelsiner, hun har fÃ¥et i turbanen… The American Way… 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *