Et foto af en plint sendte mig tilbage til folkeskolens gymnastiktimer. Dengang var plinten – der i Den Danske Ordbog beskrives som: “kasseformet gymnastikredskab som især bruges til at springe over, og som består af en polstret overdel samt en række rammer der kan stables” – sammen med hesten (“aflangt gymnastikredskab med bøjler og justerbare ben; bruges til at springe over eller til at lave bensving på”) gængs udstyr i skolernes gymnastiksale. Og sammen med springbrættet (” lavt, fjedrende gymnastikredskab der bruges til at sætte af på, fx ved spring over hest”) udgjorde de nogle af de udfordringer, man blev sat over for. 

Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde kom over plinten, men hesten derimod var ikke noget problem. Selv om gymnastik bestemt ikke var mit yndlingsfag.

Efter at have klædt om og var iført khakifarvede, store shorts, en t-shirt-lignende hvid bluse og et par tøfler af rustind var det ind i gymnastiksalen og varme op. Løb i rundkreds langs væggene, der var beklædt med ribber. Dernæst – når gymnastiklæreren var i det humør – ind i redskabslokale og hente store rullemåtter, hest, plint og springbrætter. Og så i gang med spring. Ofte kombineret med andre opvarmningsøvelser. Nogle gange såkaldt circle training, der bestod af en række øvelser, der skulle styrke musklerne og konditionen.

Bagefter oprydning, fællesbad og omklædning. Og nogle uheldige fik lov til at svabre gulvet – ofte dem, der havde været syge eller af en eller anden grund ikke kunne deltage i gymnastiktimen.

PS. I dag er de gammeldags gymnastikplinte (og -heste) åbenbart blevet auktionsemner. Lauritz.com har en plint på programmet i dag. Og et andet auktionshus har en hest. Hvad der får folk til at købe sådan en sag, kan man så spekulere lidt over. Måske nostalgi…