For mange år siden – i 1976 – købte jeg Stevie Wonders dobbeltalbum Songs in the Key of Life. Den var på alles læber dengang, og var et foreløbigt højdepunkt i mandens karriere. Og i dag betragtes den som værende et mesterværk. Jeg måtte dog straks bytte den, for mit eksemplar var behæftet med flere presningsfejl (noget, der var ganske almindeligt dengang…). Og pladen gav mig store forventninger om, hvad manden ville finde på næste gang.
Og næste gang blev, da han udsendte soundtracket Stevie Wonder’s Journey Through the secret life of plants. Og det var, for at sige det mildt, noget ganske andet. Og som den let excentriske, men særdeles velskrivende, amerikanske musikskribent Dave Marsh skriver et sted, så var der ingen, der forstod, hvad Wonder ville med den plade, og at mange latterliggjorde ham. Og faktum var, at pladen, hvor han forsøgte at skrive sine tekster set fra planternes synspunkt (!), slog hans karriere ud af kurs. Han mistede momentum, som Marsh noterer. Men, men, det ændrer ikke ved, at musikken er den mest ambitiøse og krævende, han nogensinde har leveret.