I går kunne nyhederne på TV2 berette, at en opinionsmåling fra firmaet Opinion afslørede, at mange danskere frygtede, at krigen i Ukraine ville udvikle sig til en atomkrig. Og man interviewede bl.a. en mand, der arbejdede for at finde beskyttelsesrum i sin by, og en anden, der snakkede om, hvordan man forberedte sig med indkøb af forplejning osv.
Hvorfor mon denne frygt dukker op? Jovist, noget af forklaringen – måske endda den mest indlysende – er, at den let aldersvækkede amerikanske præsident har henvist til, at russerne besidder atomvåben og kunne tænkes at bruge dem. Præsident Putin har da også nævnt, at de russiske tropper har adgang til atomvåben, hvis krigen skulle ende med at foregå i selve Rusland.
Frygten blandt danskere kan forklares som afledt af denne løse snak om atomvåben, af at de overhovedet nævnes, som en psykolog pointerede (og foreslog, at vi skulle sætte en parantes om den snak og koncentrere os om det væsentlige: At leve vort liv som vi plejer). Og som en effekt af den løbende propagandistiske pressebehandling af krigen.
Selv om ingen kan se ind i fremtiden, og ingen ved, hvordan en krig kan udvikle sig (fordi det aldrig går som man først forestiller sig), så vil jeg mene, at frygten for en forestående atomkrig mere er udtryk for den forvirring, folk føler, når pressen kører non-stop uden at gøre folk ret meget klogere på den, end noget som helst andet.
Jeg er selv vokset op under den kolde krig og atomtruslen. Og selv om en atomkrig var en teoretisk mulighed har jeg aldrig rigtig frygtet den. Måske, fordi jeg lærte at tænke som den tyske filosof Hans-Magnus Enzensberger engang påpegede: At skulle det gå så galt, så er det os alle sammen der bliver ofre for krigen. Og hvem skulle egentlig ønske det!?
Tom Lehrer – We will all go together when we go
@Capac: Normalt er jeg dybt uenig med Marie Krarup, men i debatten omkring Ukraine syntes hun at være en af de få der tilsyneladende har beholdt fødderne på jorden, og som har et noget andet syn på begivenhederne end flertallet, som konstant sammen med diverse medier optrapper konflikten.
@Hugin: Også en blind høne finder et korn. Marie Krarup, som jeg ikke har meget til overs for, har sin egen dagsorden. Og måske gør hendes isolerede politiske placering som tidligere DF’er, at hun kan se tingene lidt klarere end det nationalistisk formørkede moderparti.
@Capac: Og så må vi høre på en opblæst Venstre formand: Rusland er vores fjende.
Nej Uffe Ellemands Søn det er Rusland ikke, måske syntes du Putin er en idiot, men det berettiger ikke at du tager den russiske befolkning som gidsler i dit krigsspil.
@Hugin: Hvor kompliceret det hele er, blev i går illustreret af nyheden om, at staten (!) – Naturstyrelsen – handler træ med russiske oligarker og ikke har planer om at ændre på det, fordi det ikke harmonerer med de overordnede, koordinerede, fælles sanktioner i EU. Altså: forretning som vi plejer (business as usual). Og en understregning af, at Rusland er en god, gammel handelspartner. Og som en af ELs politikere påpegede, så har de sidste mange, regeringer i Danmark – inkl. Ellemandens Venstre – arbejdet målrettet og aktivt for at handle med Rusland og sørge for dansk erhvervslivs interesser derovre. Og det ville klæde politikerne og pressen, hvis de huskede på denne gensidige afhængighed, for på et tidspunkt er krigen forbi og så får alle sammen travlt med at samle trådene op igen…