For et par uger siden skrev professor Frederik Stjernfelt i Weekendavisen en klumme med titlen De frie kunster, hvori han i kortfattet form beskrev universiteternes udvikling siden begyndelsen i middelalderen. Og han konstaterer, at universiteterne i dag er institutioner, der er domineret af ‘læger, økonomer og ingeniører’. Og såkaldt rene videnskaber som humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab skal i bedste fald (dvs. hvis de ikke helt forsvinder) indordne sig under professionernes praktiske diktat. Det er det, der nogle gange i dagspressen omtales som ‘erhvervsretning’. Og professoren forestiller sig, at vi er på vej ind i en tid, hvor treenigheden af læger, økonomer og ingeniører vil dominere i 600 år…

Og så skriver han:

Disse professioner er særdeles vigtige. Vi vil alle gerne helbredes og køre ad vel anlagte veje og broer i en stat, hvis budget holder. Ligesom man i middelalderen gerne ville frelses. Men når vi så har fået operationssåret syet sammen og kører hjem over de flotte broer, så består livet også af andre ting end de rent praktiske. I hvert fald en betragtelig brøkdel af befolkningen er interesseret i at vide noget om verden, om universet, jordkloden, historien, mennesket, kunsten og en lang række andre ting, der ikke har umiddelbar praktisk værdi, og som udforskes af de ikke-professionsorienterede videnskaber. I et oplyst samfund er denne voksende viden simpelthen en del af livets mening. Den er afgørende for, hvad vi beslutter at sigte mod i livet, både hver for sig som individer og som vælgerskare. Men disse videnskaber neddrosles aktuelt under de praktiske professioners herredømme.

Og professoren, der jo selv tilhører disse videnskaer, mener jo nok, at disse ikke-professionsrettede videnskaber er vigtige som ‘en del af livets mening’. Og så tænker han, at disse videnskaber for den frie tanke måske kan overleve i privat regi. Det kan man så være enig med professoren i eller ikke.

Men i hvert fald rejser Stjernfelt et vigtigt spørgsmål, der sættes i relief af den aktuelle krig i Ukraine. I forlængelse af regeringens og folketingets planer om at regionalisere en række uddannelser (flytte fag ud i provinsen) er det blevet tydeligt, at en sådan udflytning kan komme til at betyde, at dele af fx humaniora bliver nedlagt eller i hvert fald kraftigt beskåret. Det kunne fx være “Østeuropastudier” ved Københavns Universitet eller “Ruslandstudier” ved Aarhus Universitet. Og det vil igen sige fag, der kunne være med til at opkvalificere den forståelse af krigen og dens baggrund som pressen og medierne mangler og som vi som borgere har brugt for. Dette triste perspektiv kan man læse om i denne uges udgave af avisen, hvor to studerende, Malte Kolze og Kira Knox, netop anlægger dette perspektiv på udviklingen af universitetet.

Det er netop en akut konflikt som krigen i Ukraine, der bør kunne få vores øjne op for, at vi også og måske i særlig grad har brug for viden og indsigt, der ikke alene kan omsættes til penge og ikke simpelthen kan professionsrettes. Og derfor kan man måske også sige, at krigen i Ukraine i allerhøjeste grad handler om den udvikling, der er i gang i Vesten.